Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103-
Georg: — Endnu kan hun forsones, endnu — Elvira
Nikoline! — Men inden den gærende Løgn var kommen over
hans Læber (og vi maa sige, at det var uvist, om den
nogensinde vilde være bleven udtalt), var der noget, der strejfede
forbi ham, og Kom, der løb omkring for at finde sin Herre,
lagde begge Forpoterne paa Rælingen lige midt imellem Georg
og Elvira.
En Følelse af bittert Samvittighedsnag for gennem Georgs
Hjærte.
— Er den smukke Hund Deres, Kaptejn Letsler f Og
Elviras Haand klappede Hundens Hoved.
— Ja, svarede Georg hurtigt, idet han klappede Hunden;
det er min, og den er en Gave, en Erindring om en
Ungdomsveninde, hvis Navn jeg ønsker ogsaa maatte give Lykke
og Held til Briggen Elvira Kornelia♦
Pladsen, paa hvilken de befandt sig, var, som allerede
omtalt, svagt belyst, men dog ikke tilstrækkelig mørk til at
skjule de blodrøde Flammer, som strømmede ud over Elviras
Kinder. Med let Betoning, men med iskold Ro sagde, hun:
— Kornelia er næsten for smukt et Navn til at forenes
med Elvira — og vil Kaptejn Letslers Forlovede taale at se
sit Navn ved Siden af en andens?
— Jeg er endnu ikke forlovet, svarede Georg, og det
var med en uforklarlig Blanding af Fryd og Smærte, han
udtalte denne halve Sandhed. Hans Øjne søgte atter Elviras;
han kunde ikke længere undvære deres Varme. Men han søgte
dem forgæves.
Nu kom Vendela, som just havde endt en Dans, hen til
dem. Elvira rejste sig, tog hendes Arm og gik ned i
Toi-letteværelset.
Skælvende af Uro bemærkede Vendela Forandringen i
Elviras Ansigt.
— Hvad er det? Befinder Du Dig ikke vel eller er Du
ked af, at Baron Henning saa uformodet tog til Byen?
Elvira trak paa Skuldrene paa en Maade, som viste, at
Baronen ikke var Formaalet for hendes Tanker.
Tøvende tilføjede Vendela: — Du kan da umuligt
godkende den Hævn, Kaptejn Letsler tog for det ubetyddige
Chikaneri, da vi gik i Baaden?
— Hvilken Hævn? Det ved jeg ikke noget om.
—_Men jeg ved det. Det var i Mørkningen, da Du og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
