Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102-
staaet for ham i Skyerne, thi hele hans Væsen laa bunden i
en stærk Fortryllelse.
— Har De ofret en Tanke paa den Bøn, jeg rettede til
Dem, Frøken Elvira? — Og Georg bøjede sig dybt ned for
at opfange hendes Svar. Det var ham nu ikke om at gøre,
at alle skulle høre det.
— Jeg har talt med min Fader.
— Og han... ?
— ...har overladt Spørgsmaalets Afgørelse til mig selv.
Der opstod nu nogle Øjeblikkes Tavshed. For ingen
Pris vilde det have været Georg muligt at spørge, hvilken
Beslutning Elvira havde taget. Han skælvede for den
Betydning, hans Bøn var bleven tillagt og frygtede for det Øjeblik,
da hun maaske, ja rimeligvis, vilde føie sig krænket ved
Underretningen om, at hun ikke ene skulde give Briggen
Navn.
Elvira kunde ikke længere udholde den trykkende
Veltalenhed i denne Tavshed. Hun brød den, dog ikke uden en
let Forvirring,
— Hvis jeg vidste, at Navnet Elvira vilde bringe Deres
Brig Lykke, vilde jeg ikke sige nej, eftersom De allerede saa
længe forud har besluttet at benytte dette Navn, men det
skulde smærte mig dybt, hvis Briggen kom til at sejle
uheldigt efter sin Navneforandring.
— Fartøjets Held og Uheld staar i Guds Haand, men
jeg skal altid bestræbe mig for, naadige Frøken, med Ære
at forsvare de Planker, som bærer — (her gjorde Georg et
Ophold; skulde han, turde han vove, ja, han maatte. Og
næsten med en Gysen skyndte han sig at slutte) — to for
mig saa dyrebare Navne.
— To? gentog Elvira og saa op med et Blik som Lynet,
naar det, farende ud af en kulsort Nat, slaar ned i Kronen
paa et ungt, stærkt Træ og antænder det.
Georg havde aldrig før følt Magten af et saadant Blik,
men Virkningen var ufejlbarlig. For hans indre Øje syntes
Fartøjet flamme op i klare Luer og kun Elviras Skikkelse
stod tydelig for ham.
— De talte ikke ud, Kaptejn Letsler, sagde hun med
genvunden Fatning... Er det en Moders eller en Søsters
Navn, med hvilket mit skal have den Ære at forenes?
Paa Afgrundens Rand stod Fristelsen og vinkede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
