Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106-
klang atter med de Sirenetoner, der fortryllede ham saa
stærkt.
Georg var ikke skabt til i Fred at nyde godt af de
roligere Følelser; de stormende passede bedre for ham. I dette
Øjeblik, i Strid med sig selv, hjemsøgt af Anger og
Bebrejdelser, følte han en ny Trang til at kaste sig i det svimlende
Dyb, som trak baade det forbigangne, det nuværende og det
tilkommende ned i sig.
— Denne Stemme, sagde han og hans lynende Øjne saa
ind i Elviras, denne Stemme, som den nu lyder, vilde jeg
kunne høre midt i den stærkest brusende Storm — ja, jeg
vilde kunne høre den, om jeg var paa Vej til Havets Dyb
og den kaldte paa mig oppe fra.
Elvira vendte s»g næsten halvt bort og lod sit Blik glide
over Blomsterne paa Bordet; hun maatte have Tid til at give
Stemmen et andet Udtryk.
— Kaptejn Letsler, undskyld, at jeg aabent siger Dem,
at det næsten er en ærlig Sømand uværdigt at føre Smiger
paa Læberne.
— Har jeg da gjort mig skyldig i detf Nej, jeg kan
ikke smigre; jeg er desværre kun altfor aabenhjærtig.
— Jeg har hørt om en Begivenhed, som tildrog sig her
i Aften, afbrød Elvira den Retning Samtalen atter vilde tage.
Var Baron Hennings Luftrejse en Tilfældighed?
Georgs Kind fik atter Farve; han vilde ikke lyve.
Hævnen, smaalig eller ikke, vilde han erkende, fordi den efter
hans Mening var retfærdig.
— Tillad mig et Spørgsmaal, sagde han. Saa De,
Frøken, paa hvilken Maade Baronen gjorde Indgreb i en
Rettighed, som for Øjeblikket var min?
De sidste Ord, udtalte med nogen Vægt, overbeviste
Elvira om, at han kendte Hensigten med den Opmærksomhed,
Henning viste hende, og da hun deraf drog den Slutning, at
Georg nu følte det samme, som hun selv nylig følte,
begyndte hun at tro, at . . . Men heri tog hun fejl.
Og det var ret heldigt, at Dansen der oppe sluttede, og
at Gæsterne strømmede ind saavel i Tæltet som i Salonen,
medens de to Reserve-Storluger med Vandtønderne atter
forvandledes til Spiseborde . . .
Samtale, Vin og Sang suste og bruste en Time senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
