Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
skjule, og hun frygtede for ikke en Gang at kunne blive
Herre over Skinnet, i Fald Faderen nu straks nævnede et
Navn, hvis Lyd hun ikke var i Stand til at høre, uden at
Blodet kom i hurtigere Omløb.
Hun beroligedes dog af Kommandørkaptejnens første
Ord: — Elvira, mit Barn, sig mig oprigtigt, om der ikke
igaar forefaldt noget mellem Dig og Baron Henning.
— Ikke noget af Betydning, Fa’rl
— Og hvis jeg ikke tager fejl. vil ikke noget, som
vedrører vor stakkels Baron blive af synderlig Betydning for
Dig.
— Det er fuldkommen rigtigt, Fa’r! Jeg vilde ønske
han var noget mindre indbildsk. Men hvis jeg skal sige, hvad’
jeg tror, er det egentlig hans saarede Egenkærlighed, der
lider, naar han begynder at forstaa sin Vildfarelse, og man
tør nok haabe — hvis Du tillader mig at lede Sagen, og
hvis det er Din Hensigt at gøre noget for hans økono.niske
Stilling — at han let vil forvinde Sorgen.
Elvira havde talt saa hurtigt, saa resolut, som om den
ene Tanke havde jaget den anden og hun mistvivlede om at
kunne opfange dem alle.
Med et Udtryk af Forundring og hemmelig Glæde
betragtede Kommandørkaptejnen sin Datter. Derpaa sagde han
med megen Venlighed:
— Forklar Dig, mit Barn — og hvis det staar i min
Magt, vil jeg gærne gøre noget for hans bristede
Forhaabninger.
— Med Undtagelse af hans Hovmod og hans taabelige
Praleri, fortsatte Elvira, er han i Grunden et hæderligt og
godt Menneske, med hvem en Pige som elsker ham, kunde
blive ganske lykkelig.
— Uden Tvivl.
— Ja, Fa’r — jeg ved, at Du har i Sinde at give
Vendela en Medgift. Jeg har længe syntes, at gamle Ignelius
for sin Alder har mer end nok at gøre med Helgenæs, uden
at han oven i Købet skal have det lille Axelholm.
Leende svarede Kommandørkaptejnen:
— Du tror da vel ikke, at Henning er parat til at lægge
sit forsmaaede Hjærte for Vendelas Fødder? Og heller ikke
kan jeg give Afkald paa Gaarden ... Din Mødrenearv.
— Det ved jeg nok, Fa’r! Men hvis det skete, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
