Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112-
siger, kunde det nygifte Par bo paa Axelholm og nyde
Indkomsterne af det, indtil der bliver — hvis der bliver —
nogen Forandring. Og saa, med Vendelas Medgift, Fa’r ...
Kommandørkaptejnen rystede paa Hovedet. Han saa
ikke ud til at have videre Tiltro til Elviras Plan, for hvilken
hun røbede den Hemmelighed, hun havde lokket ud af
Vendela.
— Det forandrer Sagen. Og hvis Du er i Stand til,
hvad jeg imidlertid betvivler, at ordne Sagen saaledes, at han
melder sig til Vendelas Haand, i Stedet tor til Din, skal han
nok blive saa uafhængig, som han med sine smaa Udsigter
kan gøre Regning paa ... Men, min egen Elvira, siden vi
nu har talt om dette, har jeg et andet mere kildent Æmne
at bringe paa Bane, og jeg be’r Dig, mit Barn, at Du, med
den fulde Oprigtighed, Du altid har vist Din Fader, ikke
skjuler noget for mig, men frit lader mig læse i Dit Hjærte.
— Lad mig saa da høre, Fa’r ... Elvira samlede hele
sin Selvbeherskelse.
— Kaptejn Letsler, mit Barn ... Kommandørkaptejnen
standsede midt i Sætningen, saaledes blev han slaaet af den
pludselige Forandring i Elviras Ansigt. Med sagtere Stemme
fortsatte han: — Du har ikke megen Magt over Dig selv,
min Pige.
Harmen kaldte en Taare frem i Elviras Øje.
— Er dette rigtigt af Dig, Fa’r ?
— Mellem Fader og Datter er alt rigtigt, mit Barn. Du
kan være overbevist om, at jeg ikke vilde have sat Din
Blufærdighed paa denne Prøve, hvis det ikke havde været en
magtpaaliggende Nødvendighed for mig at lære den rette
Beskaffenhed af Dine Følelser at kende.
— Var denne Nødvendighed virkelig saa magtpaaliggende,
Fa’r, naar den Person, som den angaar lige saa nær, har
kunnet rejse sin Vej? Beviser det ikke, at vor Samtale har
været overflødig?
— Tak, mit Barn, for denne Oprigtighed, som forsmaar
enhver Udflugt. Imidlertid har Du Uret i Dit Ræsonnement,
thi det er netop hans Bortrejse, som har gjort denne
Forklaring nødvendig. Georgs Sjæl, heftig som en Orkan og
glødende som Tropernes Sol, har ikke kunnet skjule det stærke
Indtryk, Du fra Begyndelsen af har gjort paa ham, og enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
