Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114-
Kaptejn Letslers ubetingede Lighed med den sidste Ejer, som
besad Helgenæs før Dig, dette, forenet med de
hemmelighedsfulde Beretninger, som fra min Barndom har foresvævet mig
om denne Person, har overbevist mig om, at Din Deltagelse
for den unge Skibsdreng ikke helt og holdent skriver sig fra
at han reddede Frits, og heller ikke fra det endnu smukkere
Træk, at han tog hans Skyld paa sig — nej, jeg aner, at der
er en nærmere Forbindelse mellem Georg Letsler og os.
Efter at Kommandørkaptejnen havde bevaret nogle
Øjeblikkes Tavshed sagde han:
— Det Resultat, hvortil Din Skarpsindighed har bragt
Dig, er rigtigt. Men Hemmeligheden er ikke min, den
tilhører Georgs Fader, og endnu kan Sønnen kun ane den, om
han endda gør det. Dog vil jeg sige Dig, at i et saadant
Sind som denne unge Mands staar Kærlighedens Rod
stærkest uden Støtte og uden Næring fra nogen Bikilde. Hvis
han en Dag gennem Dig med lovlig Ret besidder Helgenæs,
maa han gærne vide det, thi saa meget kan jeg betro Dig,
at paa intet andet Vilkaar kan hverken han eller hans
Efterkommere gøre nogen Fordring gældende.
— Fa’rl — udbrød Elvira, og hele den tilbageholdte
Glød aabenbarede sig i hendes Stemme — jeg forstaar og er
dobbelt glad over, at kun jeg kan skænke ham disse
Rettigheder.
— Og det andet, som Du omtalte, var naturligvis kun
en Fantesi vil jeg haabe.
Disse Ord slyngede Elvira tilbage fra den Himmel, hun
allerede havde betraadt.
— Han talte til mig om en Barndomsveninde, hvis Navn
han ønskede, Briggen skulde bære tilligemed med mit.
— Du har drømt, mit Barn. Over den gamle Krigers
vejrbidte Kind udgød sig en stærk Rødme.
— Nej, Fa’r! jeg har ikke glemt Navnet Kornelia.
— Det er mærkværdigt, sagde Kommandørkaptejnen
langsomt. Formodentlig Barnestreger eller maaske et Forsøg
for at se, hvorledes Du vilde optage denne Spøg; Alvor kan
det ikke have været.
— Forudsæt alligevel det, Fa’rl
— Hvorledes vil Du have, at jeg skal kunne forudsætte
en afgjort Galskab? Skulde Georg Letsler have vovet at
forulæmpe sin gamle Chef gennem hans Datter? Hvor kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
