Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127-
Sindsbevægelse, hvori Du nu befinder Dig, kan Din Fornuft
ikke tale.
— Umuligt, Fa’r, jeg har uigenkaldeligt besluttet, at min
Skæbne skal være afgjort inden Aften. Jeg faar ikke Fred
før Men har Fanny sagt Ja, saa er Forblindelsen borte, og
kun hendes Billede bliver tilbage ... og saa vil jeg, om Du
ønsker det, allerede i Morgen vende tilbage til Gøteborg og
med største Ro fortælle, at jeg har været borte og
forlovet mig.
— I mange Aar, sagde Letsler med blidere Stemme, har
jeg ikke villet kalde Din Moder tilbage til Jorden, men i
dette Øjeblik ønsker jeg, at hun var os nær og kunde se og
høre, hvorledes Dit hæftige Sind til Trods for hendes Raad
og Advarsler dog bryder frem. Hende vilde Du dog have
adlydt.
— Elskede Fa’r, tag ikke Sagen fra den Side. Bliver
jeg ulykkelig, saa har jeg jo selv beredt min Skæbne, men
bliver jeg ulykkelig uden at være forenet med Fanny, saa
kunde jeg i mit Hjærte bebrejde Dig Dine Raad.
— Godt! . . . gør som Du vil. Men naar Du foretager
Dig et Skridt, som for Dig bliver af den uberegneligste Vægt,
saa gør det i det mindste med aabne Øjne . . . Jeg har
hidtil ønsket, at Du ikke endnu skulde blive bekendt med
Din Faders tidligere Skæbne, hvormed alligevel Din egen
Fremtid er forbunden, men for at give Dig en klarere
Oversigt fra det Punkt, hvorpaa Du nu staar, tillader jeg Dig at
gennemlæse mine Optegnelser, som jeg dog helst havde set,
at Du ikke læste paa Johannesskæret, og vil Du saa fri til
Fanny, ved Du i det mindste, hvad Du foretager Dig.
— Længe, svarede Georg, har Gennemlæsningen af disse
Papirer været Maalet for min brændende Længsel, men jeg
vilde bebrejde mig selv, hvis jeg i Dag modtog Dit Tilbud,
ikke fordi jeg tror, at jeg er saa svag, at Visheden om en
nærmere Forbindelse mellem os og Kommandørkaptejnens
Familje — hvad jeg længe har anet — vil formaa mig til i
mindste Maade at rokke min Beslutning, men til denne
Opdagelse at vælge et Øjeblik, hvor jeg søger at befri mig fra
det trykkende Baand, var alligevel Uret.
Letslers Ansigt udtrykte Bedrøvelse. Han havde
imidlertid for stor Menneskekundskab til ikke at indse, at ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
