- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
128

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128-

videre Forsøg — efter at dette sidste mislykkedes — vilde
være til ingen Nytte. Han tav.

Det var imidlertid for Georg ikke en Sindsstemning, som
var overensstemmende med de Følelser, han paa denne Dag
ønskede at eje. Han ønskede, at hans Hjærte i dette
Øjeblik, da hans og Fannys Skæbne var saa nær ved at forenes,
skulde svulme af Haab og Salighed. Nu var det tværtimod
en urolig og tvungen Følelse, der havde den højeste Magt.
Men dette forekom ham at være helt naturligt, da han gik at
søge sit Livs højeste Lykke uden sin Faders gode Ønsker og
uden hans Bifald, et Savn, som dybt og smærteligt maatte
føles af Georg.

— Dog, jo før det er forbi, desto før bliver der Fred,
tænkte han og rejste sig op for, efter et Besøg paa Gravene,
at fortsætte Rejsen til Strand.

— Tilgiv, elskede Fa’r, tilgiv, og tal et kærligt Ord til
mig, naar jeg vender tilbage. Jeg kan ikke inden fire Vægge
indeslutte al den himmelske Salighed, som jeg da kommer
til at føie, men midt i Glædesrusen vil jeg fortvivle, hvis Du
viser mig et mørkt Blik.

— Naar jeg faar Dig at se i denne Glædesrus, min Søn,
er det tidsnok at glædes med Dig, men endnu ser jeg just
ingen Udsigt dertil, og jeg synes, at Du burde vise den
Agtelse i det mindste at tvivle om, hvorvidt hun giver Dig et
Ja eller ikke.

— Jeg er sikker, ganske sikker paa, at Fanny elsker
mig lige saa varmt, som jeg elsker hende.

— Naa, er det ikke varmere, saa tvivler jeg paa
Udfaldet. Hvad vilde Du sige, hvis hun gjorde Dig den
aaben-hjærtige Tilstaaelse, at hendes Følelser var delte mellem f. Eks.
Toldassistenten og Dig?

Som bidt af en Slange raabte Georg:

— Aldrig vil hun gøre mig en saadan Tilstaaelse. Hun
vilde da ikke kunne se mig i Øjnene.

— Men Du, Du kan se hende i Øjnene, Du, som
kommer og byder hende et halvt Hjærte; thi jeg tvivler ikke om,
at Du vil sige Fanny Sandheden.

— Jeg lyver ikke, naar jeg siger, at jeg ikke kan blive
lykkelig uden hende, for selv om jeg til Galskab elskede en
anden, findes Lykken kun hos Fanny.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free