Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129-
Fjortende Kapitel.
Fanny Holmer havde sluttet sit Morgenarbejde paa
Faderens Kontor. Træt af Arbejdets Ensformighed lukkede hun
Hovedbogen sammen for at gaa en Runde gennem Køkkenet
og Væverstuen og se efter, om alt gik med sædvanlig Liv
og Bevægelse. Nu var der intet mere at efterse. Stille og
forstemt gik hun ind i sit eget Værelse.
I Sykurven ved Siden af hende laa endnu den Avis, som
anmældte »Skandinaviens« Ankomst til Gøteborg. Tre Uger
var gaaet siden den Tid.
Hendes Hænder, vante til Arbejdsomhed, var nu kommet
ud af deres sædvanlige Takt; de smaa Fingre førte mekanisk
Lærredet frem og tilbage. Tilsidst faldt Sytøjet ned paa
Gulvet, og idet hun lagde Hovedet i Haanden, lod hun det
synke ned mod Vindueskarmen.
Længe sad hun saaledes stum og lyttede ud imod Broen,
hvorfra Larmen af Dagens Arbejde naaede hendes Øre, men
ikke en eneste Lyd af dem hun ventede.
Atter løftede hun sit Ansigt, i hvilket et ubeskriveligt
Udtryk af stille Smærte saas i hvert Træk. Hun saa paa
den lille »Pirog« i Loftet, den Georg en Gang lavede til
hende, og efterat hun havde betragtet den til Taarerne stod
hende i Øjnene, tog hun Avisen og læste for tusinde Gang
den Linje om igen: »Den 30. Juli, Skibet »Skandinavien«,
Kaptejn Broscher, fra Kanton«.
Plaget af indre Uro vilde hun atter gaa ud og søge sig
et Maal for sin Virksomhed, da Døren gik saa sagte op, at
hun næppe hørte det, og i samme Øjeblik befandt Fanny sig,
uden et Ord, et Suk, indesluttet i Georgs Arme.
Smukke Rosenskyer drog over hendes Kinder. Aandeløs
vilde hun unddrage sig den stormende Hilsen.
— Fanny, Fannyl . . . hvor Du er dejlig, nej vend Dig
ikke bort. Lad mig se ind i Dine blaa Øjne. Min elskede
Moders Øjne spejler sig i Dine. Aa, det gør saa godt at se
i saadanne himmelske, blaa Øjne som Dine; Du kan ikke
begribe, hvor godt det virker paa Sjælen.
I lyksalig Forvirring snoede Fanny sig ud af hans Arme.
Hun var dødelig angst for at blive overrasket, men ak,
II 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
