Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
denne lille Skærgaardsdame maa ikke være af den Sort, som
let fenger Ild.
Elvira lo, men hun lo kun ved en Slags Muskel trækning;
derfor lød det skærende.
Henning betragtede hendes Ansigt og følte sig ikke fuldt
tilfreds med den Hævn, han havde faaet.
— Det var da ikke saa morsomt, sagde han og traadte
nærmere, thi det forekom ham, at Elvira ikke stod ganske
sikkert paa Fødderne.
— Jo, svarede hun, vist var det morsomt, jeg mener
Deres ... Opmærksomhed... Men vent et Øjeblik, mens jeg
tager Sjalet paa, saa gaar vi sammen ind og hilser paa
Kaptejnen ... Og aandsfraværende greb hun en sort Silkemantille,
som hun benyttede paa Rejsen.
Baron Henning saa det røde, ægte Sjal, som laa ved
Siden af og spurgte sagte: — Er det ikke dette?
Forvirret lod hun Mantillen falde og tog Sjalet paa.
Men ved selve Døren standsede hun og saa paa Henning
med et Blik, som han aldrig glemte.
— Hvorledet er det — hun vaklede og støttede sig til
Dørstolpen — var dst et Æventyr, De nylig fortalte mig,
eller laa der en Sandhed til Grund for, hvad jeg hørte?
— Frøken Elvira, jeg vilde . . . jeg sværger ved min
Ære, at jeg ønskede, jeg ikke havde sagt dette.
— Stillel sagde Elvira saa koldt, saa befalende, at enhver
Undskyldning døde paa Hennings Læber . . . Lad os gaa
indl — Hun satte Foden paa Tærskelen, men i det samme
sank hun sammen.
Henning forstod det Blik, han havde modtaget. Og uden
et Ord, som havde kunnet tilkalde Vendela fra det næste
Værelse, bar han Elvira hen til Sofaen med den ømmeste
Delikatesse. I hans Bryst gærede paa en Gang Harmen over,
hvad han havde set, og Skammen over, at det var ham, som
havde fremkaldt dette Optrin. Mod Georg følte han nu ingen
Skinsyge mere; han elskede jo en anden.
Stum, med lukkede Øjne, laa Elvira lænet mod Sofaens
ene Side. Lyttende stod Henning ved Siden af, belavet paa
et passende Svar, hvis der skulde komme nogen.
Efter nogle Øjeblikke havde hun samlet de efter det
hæftige Slag bedøvede Tanker.
10»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
