Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146-
ved Siden af Frøkenens Værelse. Og Henning bankede
dristigt paa denne Dør.
Det var Elvira, som lukkede op.
— Vi er straks færdige, sagde hun og syntes forbavset
over, at Baronen opsøgte hende her. — Vær saa god at
vente paa os i Salen.
— Hvis De er optaget, eller hvis De ikke tillader mig
at vente her, gaar jeg op paa mit eget Værelse. Jeg havde
i Sinde at gaa ind i Salen, men da jeg kom til Døren, hørte
jeg Stemmer, og opfangede mod min Vilje et Æmne, som
vistnok ikke var bestemt for fremmede Ører.
— Det er vist en Fejltagelse, svarede Elvfra og vendte
sig bort for at skjule den stærke Rødme, hvoraf hun følte
sit Ansigt overgydes. Selv om hun ikke havde kunnet ane,
at hendes Fader kun kunde føre en saadan Samtale med en
Person, vilde hun dog i Hennings Ansigt have læst Navnet
Georg.
— Fa’er er jo ene, tilføjede hun nølende.
— Jeg forsikrer Dem, Frøken, han er ikke ene, og hans
og Kaptejn Letslers Samtale drejede sig om — gæt, hvis De
kan, Frøken Elvira.
— Umuligt! jeg har aldrig haft min Styrke i at gætte.
— Heller ikke jeg. Derfor har man stundom den
Fornøjelse ai blive overrasket paa den mærkeligste Maade.
Overraskelser, husker jeg, har altid hørt til Deres mest
udvalgte Fornøjelser.
Elvira formaaede næppe at skjule sin hæftige Uro. Med
slet skjult Harme svarede hun:
— Vær saa god at tale lidt tydeligere om det Æmne,
der har kunnet forbavse Dem saa meget.
— Ikke forbavse, men interessere, fordi det netop
tilfældigvis var det samme, som De nylig gjorde Deres ydmyge
Tjener den Ære at tale om, nemlig et Giftermaal.
— Et Giftermaal?
— Ja — og jeg tror, at den Dåme, der taltes om, hed
Fanny Holmer... Jeg forsikrer, at jeg ikke lyttede, thi netop
i det samme, jeg lagde Haanden paa Laasen, ytrede Kaptejn
Letsler i et Aandedrag, at han havde været i Skærgaarden
for at fri, men at Frøken Holmer havde sendt ham et Par
Aar ud i Verden, medens hun betænkte sig. I Sandhed —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
