Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150-
truffet af Faderens Ord, — ikke jeg; en anden har gjort
det... Men lad os ikke tale om mig, Fa’er. I Morgen frier
Henning til Vendela. Lad os snart komme af med dem.
— I Morgen? Du har altsaa bragt ham saa vidt____
Men endnu kan alt forandres, for saa vidt han ikke har talt
med Vendela. Henning er mere værd, end Du tror; han er
en Mand af Ære, og mangen en Pige, som ikke selv har
haft et Hjærte at bortskænke...
— Nej, Fa’erl enten gifter jeg mig af Kærlighed eller
jeg gifter mig aldrig — noget andet kan ikke ske.
— Ønsker Du da, at vi rejser et eller andet Sted hen?
Jeg vilde give meget til, ai jeg aldrig havde lagt denne Plan,
at jeg aldrig havde ført Dig her til.
— Tilfældet havde jo kunnet føre til det samme Maal
. . . Jeg kan ikke taale, at Du gør Dig selv Bebrejdelser.
Men vi rejser ingen Steder hen. Jeg synes ikke om det
gamle Klynkeri, at rejse Verden rundt med den Slags
Sygdomme. Luften virker ens overalt, naar Hjærtet er saaret.
— Og i Morgen, mit Barn, Klokken et som bestemt . .
— - . . rejser vil
Nu traadte Vendela ind.
Uden at ane, hvad der nylig var foregaaet, syntes hun
heller ikke nu at ane noget. Hele hendes Væsen var som
forklaret. Elvira havde sagt hende Ting, hun ikke kunde
tvivle om, da hun vel vidste, at Elvira aldrig vilde have
tilladt sig at spøge med dette delikate Æmne. Men
hvorledes Elvira kunde vide, at Henning agtede at begære hende,
den fattige Vendela, til Hustru, det forstod hun ikke. Hun
troede ganske vist ikke, at Henning kunde elske hende meget
højt, men at han dog til en vis Grad holdt af hende og
skattede hendes ringe Værd, det troede hun, thi ellers vilde
intet have formaaet ham til at gøre et Skridt imod sin
Vilje
Kommandørkaptejnen og hans Familje begav sig til det
for dem arrangerede Aftenselskab.
Henning var opmærksom mod Vendela.
Opmærksomheden gik ikke til Overdrivelse, men dog lige til det Punkt,
at man i Selskabet hviskede om, at det nok kunde ses, hvor
han var fængslet. En saadan Hentydning naaede Vendelas
Øre, og hendes Hjærte bankede af Lykke. Naar andre som
havde mere upartiske Øjne end hun selv, kunde tro det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
