Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151-
hvorfor skulde saa ikke ogsaa hun tro det? Og hans Smil,
hans hensynsfulde Omsorg . . . Lykkelige Vendela 1 i Stedet
for at falde ned fra Himlen var hun kommen lige op i den.
Intet kunde være elskeligere, end hendes bly Forvirring, da
Baronen lejlighedsvis sagde hviskende:
— Se dog en Gang imellem paa mig, gode
Vendela! . . .
Elvira sad omgivet af en Kreds af Herrer og Damer.
Den voldsomme Sindsbevægelse, hun havde vist i sit
Kammers Ensomhed, var bleven forvist til et af disse skjulte
Sjælens Gæmmer, hvorhen intet Øje trænger.
Men medens hun spøgede og lo og tog livlig Del i
Samtalen, gik pludselig en Gysen gennem hendes Legeme og
Hjærtet skælvede som et Æspeløv, thi der ude i Værelset
hørte hun en Stemme, som nær havde faaet hende til at tabe
Samtalens Traad til Trods for det Sted, hun befandt sig paa.
Men da mødte hun sin Faders formanende Blik, og inden
nogen kunde mærke den indre Omvæltning, der foregik i
hende, havde hun genvundet Herredømmet over sig selv og
syntes at være saa optaget, at hun næppe bemærkede — det
vil sige: lod til at bemærke, at Kaptejn Letsler traadte ind
ved Værtens Side.
Georg havde besøgt Kommandørkaptejnen i såmme
Øjeblik, han forlod Baaden, men da han efter den Forklaring, som
Henning kavde opsnappet, tydelig kunde mærke noget koldt
i sin gamle Che’s Væsen, og selv ikke kunde undgaa at føie
en vis Tvang, havde han benyttet Kommandørkaptejnens
Underretning om Familjens Fraværelse denne Aften som et
Paaskud til at fjærne sig, inden han havde genset Elvira.
Dette var vel noget, som han paa Vejen til Stormboms
fandt ikke fuldt stemmende med det Løfte, han havde givet
Fanny, og hvorledes skulde han senere kunne opfylde dette
Løfte, da Kommandørkaptejnen allerede næste Middag rejste
med sine Damer? »I det mindste«, tænkte han med en vis
Harme »vil jeg træffe hende i Morgen, og jeg skal vise, at
hendes sorte Øjne da ikke skal røve min Forstand.«
Ved Ankomsten til Flagskipperens lille Hus fik han at
vide af Rebekka, at den gamle var nede paa Briggen, og han
stod netop i Begreb med ogsaa at begive sig derned, da
Madam Stormbom gav ham en Billet, som forandrede hans
Tanker. Billetten indeholdt nemlig en Indbydelse fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
