Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155-
— Vend oml hviskede hans beskyttende Engel, Fannys
gode Engel.
Men fængslet af det blændende Syn, kunde han ikke
røre sig, og det var kun ved en ufrivillig Bevægelse, han
tildrog sig Elviras Opmærksomhed.
Deres Øjne mødtes.
Georg, slaaet af Samvittighedens og Ærens manende
Stemmer, vilde tale, vilde fly. Elvira havde kunnet le og
spøge. Og der sad alligevel hun, der stod alligevel han% som
om de begge var bleven forvandlet til Marmor med
tusindfold Liv i hver Aare.
Endelig stammede Georg:
— Jeg kom for at sige Farvel!
Jeg ønsker Dem Lykke, svarede hun med usikker
Stemme.
— Nej, jeg ønsker ingen Lykke, vedblev han og
nærmede sig et Par Skridt . . . Jeg vil heller aldrig vinde den,
thi — mine Ønsker er i stadig Strid med hinanden.
— En saadan Strid, ytrede hun med blussende Kinder
er ...
— ... Forræderi mod den, der vekselvis er Genstand
for disse Ønsker, hviskede Georg og sank, glemmende alt,
for Elviras Fødder.
Hun omfattede ham med et Blik, som ikke var egnet til
at genkalde hans Fornuft.
— Ak, sagde han, jeg var altfor formastelig, som paany
vovede at udsætte mig for Faren ... hør, Elvira — tilgiv,
tilgiv ... jeg elsker, jeg tilbeder, jeg forguder ... nej, nej 1
jeg ved jo, at jeg aldrig kan blive lykkelig uden hende, min
første Kærlighed. Foragt mig ikke derfor, Elvira -, jeg har
nok i min egen Foragt ... og se ikke saaledes paa mig —
saa vilde jeg være i Stand til at bryde Eder, Forsætter, Tro
og Love.
Han trykkede Elviras Haand til sine Læber og sprang
op. Men da kaldte hendes Stemme ham tilbage.
— Georg.
Hvilken Lydl Var det Vanvid eller Fortvivlelse, der
greb ham. Han lyttede med Henrykkelse.
— Georg, hviskede hun igen — og nu laa han atter ved
den glødende Kvindes Fødder.
— Tag mit Liv, min Sjæl, hvad Du vil, bad han stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
