Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156-
mende, men lad mig beholde min Hæderlighed ... Ved
hellige Løfter er jeg bunden til Fanny — hun maa blive
min.
— Hun vil ikke blive Din l sagde Elvira, helt og holdent
revet med af Smærtens Dønninger. Du elsker kun mig.
— Og Du, hviskede han — Du?
— Naar denne fejge Kamp ophører ...
— Kamp? Alt er jo for længe siden afgjort. Ak,
Elvira, hun kan ikke erstatte mig Dig — Du kan ikke
erstatte mig hende ... Det er en Afgrundens Pine at elske to
Kvinder. Jeg kommer ikke til at eje nogen af Eder.
— Du er heller ikke værd nogen af os, sagde Elvira og
stødte ham tilbage.
Men netop denne talende Gestus af vild Afsky kostede
Georg den sidste Gnist af hans mer og mere svindende
Kraft.
— Elvira, hviskede han, Du lægger hele min Sjæl i
Lænker. Tag Dine grusomme Ord tilbage og jeg er . . .
Men nu hørtes Skridt. Det var Vendela, som afskar det
afgjørende Ord . . . Din.
— Jeg er frelst! udbrød Georg som i Vildelse og
styrtede bort ... Til Søs l
Forgæves ventede Fanny paa det lovede Brev.
Syvende Afsnit.
»Eilvira Korneiia.«
Syttende Kapitel.
Briggen »Elvira Kornelia« kommende fra Charlestown,
destineret til København, havde allerede for tre Timer siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
