Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159-
nok kunde indse, at hun blev nødt til at give Afkald paa
den Lykke atter at træffe »Fatter« her i Verden, men
Gensynet skulde blive saa meget kærere og gladere deroppe.
Endvidere fortalte hun, at hun havde taget en skikkelig Kone
til at passe og pleje sig, og at hun ofte i sine Bønner takkede
Gud varmt, at hendes gamle Mand nu var ude med den eneste
kære Ven, han havde tilbage, naar hun var borte »thi Gud
naade mig, Fatter«, sluttede den værdige Kvinde, »for den
Ro, jeg vilde have fundet, om jeg skulde have ladet Dig blive
ene tilbage her. Nu er jeg rolig og velsigner Dig for hver
glad Dag, Du har skaffet mig. Jeg siger Dig, at Du ikke
skal sørge, fordi Du var borte. Du har jo altid troet mine
Ord, Fatter, saa tro dem ogsaa nu, naar jeg siger, at dette
var det bedste. En lys Anelse siger mig, at det i al Fald
ikke vil vare længe, inden Du opsøger mig, og indtil da vil
Kaptejnen, som baade Du og jeg har elsket fra han var
Dreng, elske og pleje Dig igen. Hils ham, at jeg tænker
paa ham nu i mine sidste Timer, den hæderlige unge Herre,
men min sidste Tanke er hos Dig, Fatter! — og modtag nu
et hjærteligt, varmt Farvel fra din trofaste
Rebekka.«
Dette Brev, som med den ømmeste Skaansomhed blev
ham leveret af Georg, brød Gubbens Kraft. Han sagde vel
aldrig rent rent ud, at han angrede, at han paa sine gamle
Dage var gaaet til Søs igen, men Georg saa, at han, til Trods
for Mutters sidste Ord, alligevel gjorde det, og at den tidligere
saa stærke og muntre Mand vilde have givet mange af sine
bedste Aar, hvis han havde kunnet kalde disse to Aar tilbage
og endnu en Gang havde kunnet sidde ved sin trofaste
Rebekkas Side — ja, han vilde gærne have pillet tyvedobbelte
Portioner af de smaa Silkelapper, hvis denne Glæde var
bleven ham forundt.
Men nu var Stuen tom; hans trofaste Rebekka i Graven.
— Gid jeg snart maa komme til hende, var hans
hemmelige Ønske.
Mellem Kaptejnen og Styrmanden paa Briggen »Elvira
Kornelia« herskede et saa venskabeligt og inderligt Forhold,
at den ene ikke kunde føie en Sorg, som den anden ikke
delte.
Georg vovede ikke ofte at føre Samtalen hen paa den
gamles Hjærtesaar, men skete det undertiden, var det altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
