Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160-
med Henvisning til Rebekkas trøstende og opmuntrende
Afsked. Ingen Søn kunde vise sin Fader en mere hensynsfuld
Opmærksomhed, end Georg viste den gamle Flagskipper, og
denne Opmærksomhed fordobledes, da han mærkede, at
»Bambus-Ole« mer og mere gik af Brug, et Tegn paa, at den
tærende Længsel i den gamles Bryst kvalte alle gamle Lyster.
— Nu, sagde Georg, idet han nærmede sig den gamle
og venligt klappede ham paa Skulderen — nu trænger
Farbro’r Stormbom lige saa vel til at sidde i Ro hjemme i
den lille Bolig, vi tilsammen skal bygge os, som mine
Reservesejl til at repareres af Dine erfarne Hænder ... Men ser jeg
fejl — bærer Du ikke Uniformsfrakken under Stortrøjen?...
Jeg syntes, Hoglands-Medaljen kiggede frem?
— Ja> Jeg har taget den paa i Dag, svarede den gamle
og rejste sig med en Kraft, som synlig forhøjedes ved Mindet
om den Tid, da dette Hæderstegn vandtes — jeg har taget
den paa, fordi vi i Dag har den 19. Oktober, min og salig
Rebekkas Bryllupsdag.
— Kæreste Farbro’r, saa skal vi drikke en Skaal i Aften
for en af de værdigste Kvinder, jeg nogensinde har kendt.
Lykkelig den, som med Dig kan sige: »Jeg har haft den
bedste Del.«
— Du gør mig helt blød om Hjærtet, sagde den gamle
med skælvende Stemme. Rebekka var dén bedste Kvinde,
Vorherre har skabt, og skønt Glasset ikke mere smager mig
som før, takker jeg Dig, fordi Du foreslog den Skaal.
Forresten er det skralt med gamle Stormbom nu; faar en af
Drengene et Rap, saa lader han som han ryster, bare for
Respektens Skyld. Og kræves der et rask Tag i Spillet
eller i et af Faldene, og )eg springer til for at hjælpe, saa
beder de mig være saa god at »humme mig.« Dette, min
kære Kaptejn, selv om det saa er Verdens og Tidens Gang,
kan Du tro, svier i Brystet paa en gammel Sømand, som al
Tid har været vant til at være den første i saadanne Tilfælde.
Ved Slutningen af disse Ord svøbte den gamle
Stor-tiøjen tættere om sig og satte sig igen ned paa Lugen.
— Du er i Aften i en usædvanlig nedtrykt Stemning,
sagde Georg og tog Plads ved den gamles Side. Tænk nu
ikke paa det, som Du kalder Tidens Gang — det gaar mig
og tusind Sømænd paa samme Maade. Styrken og
Manddoms-alderen kan ikke vare evigt; hos Dig har de dog varet langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
