Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162-
fineste Fernis og alle Paneleringer og Prydelser omkring de
indbyggede Skabe forgyldte. Paa Mahognihylder prunkede i
særskilte Rum Krystalglas og ægte Porcellænskopper. Grønne
Forhæng skjulte Kaptejnen slille Sovekammer, og grønt Klæde
var anvendt baade til Sofaerne og Bordet, over hvis Midte
var ophængt ved Siden af hinanden et londonsk
Patent-Kompas og en smuk Broncelampe.
— Fyr i Kakkelovnen, kogt Vand, to Glas og en Flaske
fin Rom, var den Ordre, Kaptejnen gav sin Kahytsvagt.
— Det er koldere i "Aften end sædvanligt, sagde
Stormbom og holdt de magre Hænder hen til Ilden, eller ogsaa
flyder mit Blod langsommere, end det plejer ... Satte Du
Kursen saaledes, at vi i det mindste kommer op under
Anholt ?
— Ja, vi passerer den i en halv Mils Afstand.
— Godt!
Nu stødtes Glassene sammen til Madam Rebekkas Ære.
Men selv dette Æmne kunde ikke holde Uroen borte fra den
gamles Bryst. Kort efter sagde han:
— Gaar Du ikke op, Kaptejn, og lader brase bak for at
se, hvor meget vi driver af?
Georg gik straks, men øjnsynligt kun for at føje den
gamle. Og efter at han var kommen tilbage og havde givet
alle tilfredsstillende Oplysninger, sagde han:
— Du skulde gaa tidligt til Køjs i Aften, Farbror, saa
at Du kan faa udhvilet til Din Vagt kommer.
— Aa nej, Du, jeg har i Sinde at blive oppe baade
under Din og min Vagt ... Men hvad er det, der gnaver
der henne? ... Jeg tror, min Sjæl, der er kommen en Rotte
op i Kahytten.
Dette var ogsaa virkelig Tilfældet. Til Trods for Ilden
i Ovnen og de to Mænds Nærværelse, fandtes en forvildet
Rotte sysselsat med at gnave paa Døren; den havde
rimeligvis tittet ind af Nysgærrighed, men syntes endnu mere opsat
paa at forlade dette fornemme Omraade.
Georg greb Ildtangen for at befri sin Kahyt for den
ubudne Gæst, men Stormbom rykkede ham hæftigt i Armen
og bad ham for Guds Skyld lade være. Raadet kom dog
for sent-, Slaget havde truffet.
Georg ringede. Kahytsvagten bortførte den faldne
Fjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>