Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165-
henne? Se sel har vi ikke der Kom med min Hovedpude ...
Er Du nu saa sulten, at Du behøver at udrette saadanne
større Tjenester for at faa Dig en Bid Mad? Men dette er
ikke at apportere, min kære Kom; Du tager jo, hvad der
falder for, for at bringe Dig i Erinding . . . Naa, saa skal
Du vel have Dig en Tvebak 1 Georg ståk Haanden ned i
Bordskuffen, hvor han altid havde lidt Forraad til Yndlingen,
som nu tilfreds lagde sig foran Ovnen.
— Nattevagten var sat, vedblev Stormbom, Kaptejnen
gik til Køjs . Finnen havde Ror-Tørn, og jeg tilligemed
Styrmanden og en Matros udgjorde Vagten. Styrmanden
havde sat sig paa en Vandtønde til Luvart, og Matrosen holdt
Udkig, da Finnen hviskede mig i Øret: »Tag Roret, Kristian,
et Øjeblik, jeg har noget at udrette«. Efter at jeg havde
gjort som han bad, satte han sig ned paa Dækket, satte
Ryggen mod Kappen og fremtog en gammel udslidt
Salmebog, i hvilken han ved Skinnet fra Kompaslampen i Nathuset
læste med sagte Stemme. Kort efter rejste han sig, holdt
Timeglasset mod Lyset og indtog tavs sin Plads ved Roret.
Jeg stod ved Rælingen og saa ud over Søen; Natten var ikke
særlig mørk. Bedst som jeg stod, hørte jeg en underlig
Susen, som især paa Middelhavet plejer at varsko en Orkan.
Styrmanden, som kendte Varslet, bad mig purre alle Mand
paa Dæk * og gik selv for at kalde paa Kaptejnen. Men vi
havde ikke faaet taget et eneste Reb ind eller bjærget et
eneste Sejl, førend Orkanen kom brusende fra den afrikanske
Kyst. Mesanmasten knækkede som om den havde været et
Rør, og der var knap saa stor en Lap Sejl tilbage, at der
kunde laves en ordentlig »Sydvest« af den.
— Den bliver varm l bemærkede Georg interesseret. Hvad
sagde Kaptejnen.
— Han raabte med fuld Stemme: »Ingen Fare, Gutter!
— Bygen er snart forbi, og vi kan godt klare Landet«. Men
se, det kunde vi nu ikke, for da Klokken var omtrent to om
Morgenen, tørnede Skuden paa den franske Kyst, og det
syntes umuligt at bjærge Livet. Men vi blev frelste alle Mand,
saa nær som Kaptejnen og Finnen . . . Naa, tror Du nu ikke,
at Finnen vidste det forud, og at han netop tog Livet af
Rotterne, fordi han vilde hævne sig paa Kaptejnen med
Opofrelse af sit eget Liv?
— Aa nej, Farbror, sagde Georg med et tvivlende Smil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
