Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166-
det kan jeg aldrig tro. Orkanen og Skibbrudet stod vist ikke
i nogen Forbindelse med Finnens Paafund, selv om det i vor
Sømands-Poesi kan synes saa.
— Hvad er nu det for Snak? svarede den gamle lidt
stødt. Du tror vel ikke, jeg vaaser som et Barn eller er fuld
af Overtro, som jeg vel kan tænke, Du mener med Din
»Sø-mands-Poesi«. I Guds Verden findes meget, som vor Smule
Forstand ikke mægter at forstaa. Os har han givet Fornuften,
men Dyrene, som ingen Sjæl har, har ogsaa faaet mange
Egenskaber, som vi savner — og jeg holder fast ved den
Tro, at de ved Hjælp af Instinktet har en vis Forudfølelse
om Død og Undergang.
Medens Stormbom, som endnu i Disputer bibeholdt sin
gamle Hæftighed, atter beroligede sig ved at opsamle de
nedfaldne Kul, gjorde Georg et nyt Besøg paa Dækket for at
paase, at enhver Ordre nøje blev udført. Men næppe havde
han igen sat Foden indenfor Kahytsdøren, før den gamle
raabte til ham:
— Naa, Dul endnu et Bevis, endnu et Bevis for min
Paastand — og tvivler Du endnu, saa erklærer jeg, at Du ikke
er en ærlig Sømand.
— Lad mig saa da høre, Farbror — det er jo en
formelig Udfordring.
— Hør nu . . . Det var ogsaa et russisk Fartøj, en
Skonnertbrig, næst efter »Elvira Konelia« den fineste Skude,
jeg har set flyde paa Vandet. Vi laa under Madeira i
Blikstille. Det var midt paa lyse Dagen, da vi Matroser, som
sad paa Storlugen og plukkede Værk, saa en hel Armé af
godt og vel halvtredsindstyve Rotter komme op ad den aabne
Kabelgatsluge og spadsere hen til Spygattet, hvor hele
Rækken, den ene efter den anden, krøb igennem, kastede sig i
Søen og svømmede mod Land saa langt, vi kunde se . . .
— Jeg indrømmer allerede paa Forhaand, at dette tyder
paa mere bestemte Tegn, sagde Georg, medens den gamle
syslede med Piben.
— Vent lidt, Kaptejn, jeg haaber, at Du straks skal
erkende det. . . denne Historie er ikke lang . .. Hen imod
Middag, da vi pejlede Pumperne, havde vi til vor Forbavselse fire
Fod Vand. Kaptejnen kommanderede os straks til Pumpning,
men uagtet alle Anstrængelser steg Vandet dog saaledes, at
han tilsidst befalede os at sætte ud Barkassen og flytte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
