Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172-
En Sejler kan det ikke være — dertil er Lyset for stort.
Men mærkeligt er det.
— Det er Kullens Fyr, Farbror, eftersom det ikke kan
være noget andet, sagde Georg i en bestemt Tone og følle
sig i sit Indre lidt ærgerlig over saa mange unyttige
Bemærkninger. Og umiddelbart herpaa uddelte han sine Ordrer:
— Bras fuldt forude, stik ud et Reb i Mærssejlet — hold
Kursen! — Og idet han atter vendte sig til den gamle,
tilføjede han: — Vi maa skynde os nu, hvis vi skal naa Sundet
inden Morgen ; Solopgangen stilner Vinden, og saa sætter
Strømmen os tilbage ud i Kattegattet.
Georg syntes, det var paa Tide at oprette, hvad han
havde forsømt i de sidste to Timer, og »Elvira Kornelia«
dansede nu med den forøgede Sejlmasse saa let over de
rullende Bølger som en Danserinde svæver hen over Teatrets
blomstersmykkede Brædder.
— Jeg bliver heroppe under Resten af Vagten, sagde
Georg. Føj mig nu i, Farbror, at gaa ned og tage Dig en
lille Lur, Lidt længere hen mod Daggry vil jeg ogsaa lægge
mig lidt, saa at jeg ikke ser for medtaget ud, naar vi kommer
ned til Helsingør.
— Nej, jeg lægger mig ikke, sagde den gamle kort, idet
han vedblev at stirre paa Fyret
Efter et Øjebliks Tavshed og efter at Georg havde aflagt
et af sine sædvanlige Besøg hos Rorgængeren, sagde
Stormbom:
— Du har vel hørt Tale om Fyrmanden paa Læsø?
— Ikke saavidt jeg husker.
— Saa skal Du høre ... I Slutningen af de 1600 blev
han radbrækket, fordi han havde tændt falsk Fyr paa Læsø,
hvorved han foraarsagede utallige Skibbrud, og fordi han
bagefter myrdede og plyndrede de skibbrudne. Men lige til vore
Dage har det Sagn forplantet sig, at hans Aand, for at hævne
den frygtelige Straf, hans Legeme maatte døje, endnu i de
mørke Efteraarsnætter farer omkring og tænder Fyr op, snart
her, snart der, for at narre de søfarende. Selv har jeg aldrig
faaet Sigte paa et saadant Blændværk, men troværdige
Sømænd har fortalt om mange Tilfælde, hvor de har været
nær ved at tilsætte baade Liv og Skude for et saadant Fyrs
Skyld — og det skal forholde sig med Læsømandens Fyr
akkurat som med Lygtemændene paa Landjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
