Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173-
— Hvis Du ikke vilde optage det ilde, Farbror, sagde
Georg, saa vilde jeg sige, at dette atter er et Bidrag til vor
Sømands-Poesi. Disse gamle Sagn er saa tiltrækkende, at
man ikke kan andet end lytte til dem, men det gaar ikke an
at lade overtroiske Tanker fæste Rod.
Dén gamlede fjærnede sig, idet han sagde:
— Jeg gaar hen paa Skansen og ser mig lidt omkring.
Med Stortrøjen svøbt tæt om sig vandrede Georg frem
og tilbage. Hans Øje skuede ud i den mørke Nat og
fæstedes ofte paa det ensomme, blinkende Fyr, der skulde lede
hans Vej over de skummende Bølger ... stundom hvilede
det paa de spøgelseagtige Master, der, hver Gang Skibet
løftedes af Søerne, syntes at hæve sig højere og højere indtil
de naaede Himlens Skyer.
Imellem tittede Maanen frem, naar den fandt en fri Plet
mellem de farende Skyer, og Stormen drønede med vældig
Kraft under Kampen med Voverne.
Georgs Bryst svulmede, som det altid gjorde, naar han
var Vidne til disse alvorlige Kæmpers Strid. Det var en vild
Nydelse at være Tilskuer ved den. Men undertiden vendte
hans Tanker tilbage til Billedet af Læsømanden, der gik saa
hemmelighedsfuld og tændte sine Fyr.
Han frigjorde dog snart sit Sind fra den urolige
Stemning, der var bleven fremkaldt af denne saavelsom af de andre
af Stormboms Fortællinger.
Efter nogen Tids Vandring sagde han:
— Det var dog mærkværdigt — det ser ud som om
Søen blev mere krap ... Loddet i Orden, saa vi kan se,
hvor mange Favne vi har. Kan I høre noget der forude?
— Ja, Kaptejn! der er vist noget galt paa Færde! Det
er akkurat som om vi var nær ved Land.
Stormbom, som havde været nede et Øjeblik, kom i det
samme styrtende op gennem Kappen.
— Mine Anelser! mumlede han og ilede til sin Plads.
— Bak der! — ud med Loddet! befalede Georg med
fast Stemme.
En let Skraben af Skibets Køl mod Havbunden sagde
ham imidlertid, at dette var overflødigt.
Nu lød den sidste Ordre:
— Ned med Roret — hal skarpt bidevind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
