- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
177

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

177-

en Følelse af dyb Glæde; hans Besætning var frelst, og snart
kunde han desuden overtyde sig om, at hans Ordrer var
bleven saa nøjagtigt udførte, at hvis han ikke havde anstrængt
sine’Høreorganer til det yderste, vilde han ikke have hørt, at
Baaden var landet saa nær ved ham.

— Kaptejnen, Gud ske Lov! hørtes en Stemme fra
Agterenden. Det var Baadsmanden, der næsten saa godt som havde
svoret paa, at de aldrig mer vilde komme til at høre et
Signal fra deres elskede Kaptejns Læber.

— Kaptejn! Kaptejn! lød det sagte fra Mund til Mund
og de alvorlige Sømænds Ansigter lyste af den mest uforstilte
Glæde.

— Tak, Folk! I er her vel alle Mand?

— Alle Mand, Kaptejn!

— Godt! ... Nu stille som en Mur. Her er ingen Tid
at spilde.

— Vor Styrmand, gamle Stormbom?

— Han, sagde Georg stærkt bevæget og pegede op mod
Buskene, er gaaet ind til den lange Hvile. Jeg kunde kun
frelse hans Lig, men give Gud, at vi allesammen, naar den
Time en Gang slaar for os, maatte kunne mønstre af med en
saa god Samvittighed som han.

Der gik ligesom et Suk over hele Besætningens Læber
— den gamle Flagskipper havde jo været som en Fader for
dem alle — øjeblikkelig blottedes alle Hoveder og et
højtideligt Afskedsnik rettedes mod den Plads, Kaptejnen havde
udpeget.

— Og nu, sagde Georg, da han havde iført sig de
Klæder, som Kahytsvagten havde været betænksom nok til at
tage med, og følte sine Lemmer genvinde Varme og
Spændstighed, — nu rask til Handling... det er paa Tiden, vi
spiller med i dennne natlige Historie. Om Gud vil, og min
Plan lykkes, skal vi fange Skurkene i deres eget Næt. Vi
faar imidlertid et godt Stykke Arbejde. Giv nu Agt paa
mine Ordrer ... I sejler med Baaden længere Vest paa,
men ikke længere, end at I kan høre mine Signaler. Naar
jeg har givet første Tegn, svarer en af Jer og gentager
omtrent hvert femte Minut samme Lyd, indtil jeg kommer
til Jer.

— Vel, Kaptejn!

— Baaden og Jer selv søger I at skjule saa godt I kan.
n 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free