Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182-
Flagskippers Lig, stod en Gruppe Træer, hvor man selv ved
fuldt Dagslys kunde være godt gæmt. Her søgte Georg et
nyt Skjul.
Afstanden var nu for stor, til at han kunde høre, hvad
de talte om. Men paa deres livlige Bevægelse og deres Pegen
ud over Søen kunde han mærke, at De havde opdaget Vraget,
og han forstod, at Mogensen befalede de to Haandlangere at
løbe over Øen og ro omkring den med Baaden.
Under Karlenes Fraværelse — omtrent en halv Times
Tid — gættede Georg af de Miner og Tegn, som ledsagede
Mogensens og Sorte-Jans Samtale, at der var opstaaet en
indbyrdes Strid imellem dem, men de udsendte Mænds
Tilbagekomst syntes at stemme Deres Sind til Forsonlighed.
Efter en kort Tids Forløb var alle fire i Baaden, som
hurtigt styrede ud mod Briggen.
Hviiket Syn for Georg ved Dagens første Lys at se sin
»Elvira Kornelia« ligge viljeløs, ubevægelig, i dyb Slummer,
hvilende med Siden mod den bølgende Seng. Af dens hvide
Skrud flagrede hist og her en Flig mellem den søndersplittede
Takkelage, men med mild Haand havde Stormen og Bølgen
berørt de elskede Navne, den bar. Disse sendte nu Georg
deres Hilsen, som syntes at omfatte det trøstende Haab, at
saa længe de var uskadte, havde Lykken ikke svigtet ham
for Alvor; »Elvira Kornelia« skulde rejse sig paany.
Georg, som vilde vente lidt endnu med Udførelsen af
sin Plan, kunde nu tydeligt se, at Røverne begav sig ned i
Kahytten. Kort efter halede de Sengeklæderne op, tilligemed
den løse Jærnkakkelovn og Spejlet, som de havde brudt løst
fra Væggen. Men til sin yderlige Forskrækkelse saa han
tillige, at De medbragte Blikskrinet, som indeholt
Skibspapirerne og Faderens endnu uaabnede Optegnelser. Folkene
havde altsaa i Forstyrrelsen glemt Skrinet.
Efter at de frække Ransmænd havde bragt disse Sager
ned i Baaden og yderligere lastet den med saa meget af det
løse Gods, som den kunde rumme, steg De selv ned.
I dette Øjeblik var Georg i Færd med at sætte Fingrene
til Munden, for at give sine Folk det aftalte Signal, da han
i det samme til sin umaadelige Forbavselse bemærkede, at
Skurkene roede lige tilbage til Øen. Alligevel tænkte han
paa at udføre sin Beslutning, da han frygtede for, at de
kunde have opdaget ham og nu kom tilbage for at bortrydde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
