- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
186

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186-

eftersatte af den fremmede Sejler, havde de straks kastet den
røvede Kakkelovn, Spejlet og Blikskrinet overbord. De to
førstnævnte Genstande sank naturligvis, men den sidstnævnte
(det største og farligste Bevis for deres Forbrydelse) flød, til
deres ubeskrivelige Forbavselse, paa Vandet lige saa let som et
Stykke Kork og blev taget op af Georg. De vidste ikke,
at den var forsynet med en dobbelt, lufttæt Bund, saaledes
som Sømændene nutildags sædvanligt bruger til Opbevaring
af Skibspapirerne, for at Skrinet, i Tilfælde af en Ulykke, kan
flyde i Land og give Underretning om Skibet.

— Hvad skal dette hersens betyde? spurgte Mogensen i
en trodsig Tone. — Kan nu en stakkels Fisker ikke sejle ud
i Fred og røgte sine Bakker, eller er vi maaske falden i
Hænderne paa Sørøvere? Vi har bjærget dette Gods fra en
Brig, som formodentlig i Nat er strandet paa Øen her, og vi
agter os ind til Torekow med det, saasnart vi har set til
vore Fiskeredskaber.

— Hvorfor roede I da Nord paa? Hvorfor satte I bagefter
Sejl til og satte Vest paa? Hvorfor kastede I da min
Kakkelovn, mit Spejl og dette Skrin overbord? Og hvorfra har Du
endelig faaet disse, Din Usling ? ... raabte Georg. Og inden
Mogensen var naaet saa vidt, at han kunde forsvare sig, havde
den unge Kaptejn draget de to Medaljer frem med de
vedhængende, afskaarne Baandstumper.

— Kaptejn Letsler ... saa hør dog, Georg 1 raabte en
Stemme, som med velkendte Toner lød i Georgs Øre. — Kom
op paa Dækket... Lad Besætningen bringe de Skurke op
— vi vil forhøre dem i Fællesskab.

Georgs Hjærte bankede højt. Han ilede op ad
Falde-rebstrappen og modtoges af sin gamle Chef,
Kommandørkaptejnen.

Ottende Afsnit.
To Kvinder.

Tyvende Kapitel.

Omtrent en Uge efter de sidst omtalte Begivenheder
foregik paa Helgenæs den usædvanlige Omstændighed, at
Tante Rezia lod sin Sygestol rulle ind i Dagligstuen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free