Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187-
Hun havde allerede længe, ja meget længe, hos Elvira
savnet den muntre Hjærtelighed, som, uagtet Tante Rezia
selv savnede denne Munterhed i Sindet, udøvede en saa
velgørende Indflydelse paa hende. Men i den sidste Tid havde
hun ogsaa savnet noget andet; hun savnede Elviras punktlige
Morgen-, Middags- og Aftenvisiter.
Det skete ganske vist, at hendes unge Slægtning visse
Dage besøgte hende seks eller syv Gange, men det skete
ogsaa, at hun ikke kom hele Dagen; ja, en Gang var hun
endogsaa bleven borte i halvanden Dag.
Begge disse store og vigtige Forseelser var lige betydelige,
ithi«, sagde Tante Rezia ved sig selv, »at løbe her i Tid og
Utide, uden Hensyn til de Timer, da jeg er vant til at hvile,
lægge min Patience o. s. v., viser lige saa liden
Hensynsfuldhed som en halv Dags Tid at undlade en af de vigtigste
Pligter, en ung Dame har at iagttage mod sin ældre Slægtning
og Opdragerinde.« Og Tante Rezia befalede, at Stolen
skulde rulles ind, thi nu var det uheldigvis to Timer og
femten Minuter over halvanden Dag. Dette var noget altfor
mærkværdigt til at det ikke krævede tilbørlig Opmærksomhed.
Dørrene sloges op med den lette Larm, som Tjenerskabet
saa godt vidste, at hendes Naade elskede for sig selv og sin
Rullestol, og en, to, tre, stod denne med sin Herskerinde
paa Dagligstuens Gulv i Nærheden af Kakkelovnen.
Tante Rezia vinkede med Haanden og Tjeneren forsvandt.
Det begyndte allerede at mørkne i Salen, men vor naadige
Tantes gode Øjne saa snart, at et Par smaa Fløjlstøfler ståk
frem udenfor Kanten af den lille Sofa. Imidlertid hørtes ikke
en Lyd, men alt vedblev at være stille. Det var noget, som
den gamle Dame med Opbydelse af al sin Skarpsindighed
ikke kunde forklare sig, hvorledes Elvira kunde ligge saa
ubevægelig, naar hun hørte Rullestolen. Eller sov" hun
maaske? Nej, det var jo heller ikke muligt. Sagen var den,
at hendes Naade ansaa det for en Umulighed, at noget
Menneske kunde sove, naar hun var nærværende.
Tante Rezia hostede nogle Gange, men det hjalp ikke.
— Skulde jeg prøve at tabe Snusdaasen? Daasen var ganske
vist af Agat, men paa det bløde Tæppe kunde Forsøget vel
voves.
Snusdaasen faldt, men udrettede ikke mere end Hosten.
Nu begyndte den naadige Tantes Kinder ordentligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
