Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188-
blomstre af Ærgrelse. — Elvira, raabte hun, Du glemmer
Dig selv — hun glemte selv sin sædvanlige blide og stille
Stemme — det er mig som er herinde, det er mig, Frøken.
Ved den noget skærende Lyd i disse Ord bevægede de
smaa Fløjlstøfler sig hurtigt, og et Sekund efter stod
Ejerinden foran Tante Rezia, som helt majestætisk lænede sig
tilbage mod Rygstødet af sin Stol.
— Aa, er det Dig Tante? Hvad var det? spurgte Elvira.
— Hvad det var? Aa ikke andet, end at jeg vilde gøre
mig bemærket, da Du selv...
— Aa, lille Tante, tænk ikke paa saadan en Bagatel.
— Elvira, mit Barn, sagde den naadige Tante med et
Udtryk af virkelig Uro, jeg mærker saavel af Dine Ord som
af Din Maade at være paa, at Du ikke befinder Dig vel;
hvad er der hændet? Jeg har en Tid bemærket, at Du er
disponeret for Sygelighed.
— Nej, jeg er ikke syg, men jeg er bedrøvet og kan
ikke tænke paa andet end paa Fa’er; hvad i Alverden kan
holde ham saa længe tilbage i Torekow? Han skulde jo
ikke blive borte i mere end tre eller fire Dage; det er jo
aldeles uforklarligt.
— Jeg finder ikke noget uforklarligt deri; en Sømand
er jo udsat for ba de Storm og Modvind, endskønt det jo
ikke har blæst nu. Din Fader havde desuden Forretninger
der; men selv om jeg ogsaa var trolig over hans forlængede
Fraværelse, vilde jeg alligevel ikke derfor tilsidesætte alt
andet. ,
Elvira tav, men ringede efter Lys.
I det samme hørte man Støj i Gaarden. Stemmer talte
højt. Mennesker løb frem og tilbage.
Elvira kiggede ud ad Vinduet, men Mørket hindrede
hende i at se, hvad der tildrog sig i Gaardens anden Ende.
Anende, at det var hendes Fader, vilde hun løbe ud, da Døren
i det samme aabnedes af gamle Ignelius.
— Er det Fa’er?
— Ja, Gud ske Lov, naadige Frøken, frisk og munter.
Ilan har sendt mig forud for at sige Dem, at han har en
Gæst med sig.
— En Gæst? Kom herhen, Hr. Ignelius, sagde Tante
Rezia, og hævede Hovedet. Hvad Slags Gæst er det? Lad
mig vide, om vi skal anbringe ham i Hovedbygningen ? Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
