Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190-
— Nej bevare’s! han er her vist lige straks tilligemed
Hr. Baronen, og — tilføjede han hviskende — jeg laver et
Par Værelser i Stand i Hovedbygningen, det gule Soveværelse
og Kabinettet?
— Det gaar ikke an, aldeles ikke, at en Sømand sætter
sine grove Støvler paa de tyrkiske Tæpper i
Hovedbygningen . . . Hr. Ignelius maa ikke tillade sig en saadan
Fornærmelse.
Nu gik Elvira frem: — Lille Tante, det er en Ven af
Fa’r, saa godt som hans Adoptivsøn, Kaptejn Letsler 1
— Kan godt være, men saalænge jeg er den, som gør
»honneurs« i dette Hus, skal slige »malplacerede« Artigheder
ikke finde Sted . . . Hvor skäl Landshøvdingen bo, naar han
kommer herud, hvor General P., Grev H. med flere andre
højbaarne Personer, naar en Skipper optager det første
Soveværelse i Huset?
Elvira hviskede igen et Par Ord i den gamle Mands Øre,
og Ignelius skyndte sig ud.
— Jeg ser, hvor langt Forberedelserne nu er »avanceret«,
og da jeg lader til at være en overflødig Person, anholder
jeg som en grace om, at Du vil ringe efter Jansson; jeg vil
straks rulles ud.
— Aa nej, gode, naadige Tante, bliv dog endelig her
inde.
— Nej, ikke et Minut, ikke et Sekund ... En Skipper
i det gule Soveværelse med de ægte Silkebrokades Gardiner,
ved hun, Frøken, at ikke mindre end fire kongelige Personer
har sovet i den Seng? En Skipper, »mon dieu«, en Skipper.
Tante Rezias Hoved skælvede og Kniplingerne paa hendes
Kappe skælvede.
Tjeneren og Husjomfruen kom, og triumferende over i
det mindste at kunne afslaa en Bøn (nemlig Elviras fornyede
Bøn om at blive), blev den naadige Tante i sin Rullestol ført
ud gennem de dobbelte Døre.
Da Døren lukkedes efter den saa dybt fornærmede gamle
Dame, sank Elvira med sammenfoldede Hænder ned paa
Sofaen. Et Øjeblik laa hun stille og lyttede, uden en Gang at
ville drage Aande. Derpaa sprang hun op, tog et Lys fra
Bordet, stillede sig foran Spejlet og betragtede sit Ansigt,
hvor Rødme og Bleghed uafbrudt vekslede.
— Er jeg smuk, eller har jeg tabt mig? spurgte hun sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
