- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
191

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191-

selv, medens hun frygtede for at bedrages af den smigrende
Stemme, som tilhviskede hende, at disse to Aar havde
fuldendt hendes Figur, og idet de havde formildet Kindernes
Purpur, havde de givet hendes Ansigtstræk et finere og
ædlere Udtryk. I det mindste, tilføjede hun med Bestemthed,
skal han finde mig forandret i en Henseende; en Pige mellem
sytten og atten Aar har endnu en Mængde overspændte Ideer,
men hos en Kvinde mellem nitten og tyve Aar har
Forstanden Magt over Følelserne, og han skal komme til at tro,
at han har glemt det, der fandt Sted imellem os den sidste
Time før vi skiltes ... Nu!

Uagtet det Herredømme, Fornuften og Vanen at savne,
virkelig i en vis Grad havde tiltrodset sig over Elviras
glødende Sjæl, var hun alligevel ved Tanken om det uventede
Gensyn saa rystet, at hun næppe kunde staa uden at støtte
sig, da Fodtrinene af et Par Personer hørtes i det ydre
Værelse.

Men gysende ved Tanken om at synke for dybt i den
Mands Agtelse, som havde set hendes Svaghed, hvis han nu,
to Aar efter deres Forklaring, fandt samme Svaghed ubesejret,
rejste hendes Stolthed sig med fornyet Kraft.

Døren sloges op.

Det var den tungeste, men for Elviras Selvfølelse den
mest tilfredsstillende Time i hendes Liv, da hun med
utvungen Ynde og kun med Deltagelsen præget i sit Ansigt gik
hen imod den ved Siden af Faderen indtrædende unge Mand.

— Se her, mit elskede Barn, sagde Kommandørkaptejnen
og sluttede Datteren i sine Arme, en gammel Bekendt, som
har været udsat for et af de største Niddingsværk, der kan
træffe en ærlig Sømand. Men Kaptejn Letsler har ogsaa i
dette Tilfælde vist en Raadsnarhed og en Aandsnærværelse,
som gør hans Ungdom Ære.

Georg bukkede dybt for Frøkenen.

— Hr. Kommandørkaptejnens Udtryk, sagde han, er
altfor smigrende, da det var den behageligste Pligt imod mig
selv at fange de Niddinger, som bragte mig i Snaren, men
det vil smærte mig dybt, tilføjede han, om de Damer, hvis
Navn Briggen har den Lykke at bære, et eneste Minut kunde
tro, at jeg ikke har gjort alt, hvad der stod i min Magt, for
at kæmpe for mit Skib.

Denne bestemte Hentydning til det gamle dobbelte For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free