Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198-
jeg maa indrømme, at jeg var aldeles forelsket i den smukke
Fanny.
Dette var tildels sandt, for Elvira havde i Grunden et
for ædelt Sind til ikke at indse sin Medbejlerskes Værd.
Hun pintes naturligvis i den allerhøjeste Grad i Fannys
Nærhed; hvert Smil paa Fannys smukke Læber, hvert Blik
fra hendes milde Øjne, var et Sting i Elviras Hjærte, men
alligevel ønskede hun at mærke Stinget dybere, i Haab om
at nærmere Bekendtskab med den Kvinde, hun vilde lære sig
til at betragte som Georgs tilkommende Hustru, vilde dræbe
hendes haabløse Kærlighed . . . Elvira havde dog endnu en
Grund til at tale om sin brændende Længsel efter en Rejse i
Skærgaarden, og til med sin Elskværdighed’ at besnære baade
Grosserer Holmer og Toldassistenten, saaledes at den første,
i højeste Grad smigret af den smukke, fornemme Frøkens
Fortrolighed, tilbød sit Hus til Hovedstation, og den sidste
tilbød sin Kutter til Lystture.
Fanny, stakkels Fanny tilbød ingen Ting, men hun fandt
sig i dette besynderlige Forhold og foresatte sig, paa samme
Tid som hun ikke lod se et Glimt af Svaghed, til Bunds at
udforske denne Elvira, der havde fortryllet hendes Georg ...
— Og Fanny, sagde Georg, som behøvede nogle
Øjeblikke for at fatte sig, Fanny fandt altsaa virkelig Naade for
Deres Øjne?
— Jeg har aldrig set en tækkeligere, elskværdigere og
mere værdig ung Kvinde; man maa se hende i hendes egne
Omgivelser, for ret at kunne vurdere hendes Fortjenester.
— Ja, der er ikke mange som hun. Disse Ord lød
næsten som et Suk.
Elvira udtydede maaske ikke urigtigt Meningen af dette Suk,
da hun deri syntes at høre en Klage over den Berømmelse,
hun udtalte.
— Og hvilke Ture vi gjorde sammen i Skærgaarden.
Jeg vilde ønske, at De havde set os klattre om mellem
Klipperne ... Jeg besøgte ogsaa — her dæmpede Elvira sin
Stemme til en Slags Hvisken; hun lyttede ud imod det ydre
Værelse, hvor ra hun hørte Trin og nogle Ord af sin Fader,
der talte med Ignelius.
— Hvem, for Guds Skyld, hvem besøgte De?
Elvira lagde Fingeren paa Læben som Tegn paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
