Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197-
Overbevisning, at hvad der havde været imellem dem — et
nogle Uger gammelt Sværmeri — for længe siden var bleven
udslettet af hendes Erindring.
Og dybt og alvorligt havde Elvira virkelig ogsaa ønsket,
hvis hun havde kunnet det, at glemme dette Sværmeri, for
hun var sikker paa, at Georg, med den Karakter han havde,
ved sin Tilbagekomst ikke vilde ile til hende, men til Fanny;
men alt for mange Omstændigheder, som desværre stod i
Forbindelse med Elviras egne brændende Ønsker, modvirkede
Viljen tU at glemme.
Da var det, efter at hun i halvandet Aar havde kæmpet
uden at vinde Sejr, at hun besluttede sig til personlig at lære
den Kvinde at kende, som sikkert vilde blive foretrukket for
hende.
Ikke Vendelas daarlige Helbred, men Elviras eget,
gav hende Paaskud til at faa Tilladelse af Faderen til at
besøge Marstrands Bad. Baron Henning med sin unge Frue
rejste i Elviras Selskab, men efter hendes eget Ønske og til
Baronens fuldstændige Tilfredsstillelse paa en Maade som om
hun rejste i deres. Da de først var i Marstrand, passede
enhver sine egne Anliggender. I den forvandlede Egenskab
fra Elsker til Kasserer, var Henning et langt behageligere
Selskab for Elvira end tidligere, og hun lyttede nu ikke
sjældent til de Raad, han nu og da fandt sig forpligtet til at
give. Smigret af den Smule Magt, han som Ven og Beskytter
syntes at have, pralede han, ganske vist fint, men han pralede
dog, af den Tillid, hvormed Kommandørkaptejnens Familje
beærede ham, og han betragtede dens Affærer som sine
egne..
— Denne Aften, sagde Elvira efter nogle Øjeblikkes
Tavshed, erindrer mig om en anden Maaneskinsaften. [Det
var en dejlig Sommeraften, Bjærgenes Skygger begyndte
allerede at tegne sig paa Havet, da jeg, som allerede længe
havde ønsket at gøre en lille Tur gennem Bohusläns
interessante Skærgaard, sad i Agterstavnen paa ... nu maa De
gætte.
— Paa en lille Fiskerbaad?
— Nej, paa selve Toldkutteren.
— Virkelig, hvorledes gik det til?
— Det gik saaledes til, at jeg benyttede Lejligheden til
at gøre Følgeskab med Grosserer Holmers til deres Hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
