Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208-
milje, som saalænge, endskøndt i ulige Grene, har ejet
Helgenæs.
— Trappen, spurgte Georg forundret, hvad Betydning
kan den have? Jeg indrømmer dog gærne, at Stenene baade
har en mærkværdig Bredde og Længde.
— Det er hellige Stene, Hr. Kaptejn. I en forsvunden
Tid, som ingen nu kender eller erindrer, blev de røvet fra en
Kirke; det er Gravstene, og mangen Nat, naar jeg har staaet
her nedenfor, har jeg mærket ligesom en lille Gysen og
tænkt, hvis de nu langsomt løftede sig og en hvid Skikkelse
rejste sig op.
— Jeg vilde aldrig have de Trapper, hvis de var mine,
udbrød Georg, hvis Hang til det overnaturlige havde et lille
Anstrøg af Overtro.
Over den gamle, trohjærtede Forvalters Ansigt fløj en
Glædesstraale og han mumlede sagte for sig selv: — Jeg
spaar, at I snart kommer til Ro; men højt sagde han:
— Gud give, at nogen af Godsets forrige Ejere havde
tænkt ligesaa, men de har allesammen let af Traditionen, som
siger, at før Stenene bliver sænket ned, opblomstrer ingen
varig Lykke for den, som besidder Helgenæs.
— Besynderligt. Og er denne Spaadom opfyldt? spurgte
Georg og kunde, til Trods for de flygtende Minuter, ikke
afholde sig fra at sætte sig paa Trappens nederste Afsats,
medens han forskende saa paa den gamle Mand.
— Den er opfyldt paa en mærkelig og sørgelig Maade.
Ejndommen er gaaet frem og tilbage fra Ejer til Ejer. Den
nuværende Baron kunde aldrig have gjort Regning paa at
faa den, men da Ulykken kom, tilfaldt den alligevel ham.
Han er den fjerde Ejer i min Tid, men naar Frøken Elvira
gifter sig, gaar den ud af Familjen paa Mandssiden.
— Findes der da ingen Gren mere, spurgte Georg
med hæfligt bankende Hjærte, som kan regne sig i
Slægtskab?
— Nej, ingen, afbrød den gamle Mand sukkende.
— Og den, efter hvem Kommandørkaptejnen arvede
Godset, havde han ingen Arving?
Den gamle betragtede den unge Kaptejn med forskende
Blik, derefter sagde han:
— Ikke saa vidt vi ved; han døde udenlands . . . For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
