Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209-
inden skete der dog et og andet. .. Men Klokken er vel
snart et, og jeg opholder maaske Hr. Kaptejnen...
Med opsat Kappe og i en prægtig, stiftrynket graa
Silkekjole og opstaænde Halspibe, sad Tante Rezia i sin
Rullestol, morende sig med, med en lille Sølvbørste at pudse de
glinsende Negle endnu finere og jævnere. Jomfru Sofie stod
ved Siden af med en Flaske, indeholdende en vellugtende
Essens til Hænderne. Da dette Arbejde var endt, sagde Tante
Rezia:
— Har Du hørt, min Pige, om Baron G.s kommer
hertil ?
— Ja, til Middag, Deres Naade.
— Det er godt. . . Giv nu Agt paa, hvad jeg siger
Digl Hvis jeg bestemmer mig til at Teen skal drikkes
herinde, saa pas paa, naar Serveringen er færdig, at trække min
Pude saa højt op under min Ryg, at jeg bekvemt kan hælde
Hovedet til den.
— Teg skal ikke glemme det, Deres Naade. Sofie vidste
saa godt, at efter at Friherreinden, af Respekt for Baron
Henning, ikke mere turde befale over Vendela, ikke vidste
noget behageligere, end hændelsesvis at faa denne til at
ydmyge sig. Et af den gamles Midler hertil var, naar Puden
havde faaet sin rigtige Stilling, med Hovedet at skyde den
langsomt op over Rygstødet og ned paa Gulvet, og naar den
gjorde en saa uformodet Rejse, var Tante Rezia altid saa
optaget af Samtalen, at hun ikke bemærkede, hvor artigt
Vendela stod der med Puden i Haanden, ventende paa at komme
til at lægge den tilrette. Men naar det nu tilsidst ikke gik
an længere at være døv for Vendelas gentagne »naadige lille
Tante«, sagde hun smilende: »Ja saa, er det Dig, min lille!
det var pænt, at Du erindrer Din forrige Bestilling hos Din
gamle Tante c.
— Gaa ud, Sofie, sagde den gamle, jeg hører
Kommandørkaptejnen komme med sin Søbjørn.
— Søbjørn, tænkte Sofie, jeg gad nok vide, om hun har
set en saa smuk Mand .. .
Kommandørkaptejnen traadte med sin Yndling frem foran
Tante Rezias Rullestol, men netop som han ved Georgs ær-
Il 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
