Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212-
— Jeg kender Fortsættelsen 1 Naa, han er en god Mand
med den lille Undtagelse, som aldrig forlader ham.
— Hvem har ikke sine smaa Svagheder. Men jeg ser
at Kaptejn Letsler har Lyst til at komme her hen. Jeg
sætter mig hen til Onkel.
— Saa gør jeg Dig Selskab.
Og i Stedet for at blive ved Vinduet, som Georg lidt
efter lidt nærmede sig, slog Elvira sig nu ned paa Siden af
sin Fader og begyndte med dyb Opmærksomhed at følge
Patiensens Gang.
— Skal vi gaa en Tur, Hr. Kaptejn? spurgte Henning.
— Aa ja saamændl
Under denne Spadseretur benyttede Baronen med sit
sædvanlige Forretningstalent Lejligheden til at spørge,
hvorledes det ved »Ulykken« gik med Kaptejnens Garderobe.
— Jeg kan tænke, at Størstedelen af den gik tabt, og i
det Tilfælde skal det være mig en Fornøjelse at være til
Tjeneste. Jeg fik nemlig for en Maanedstid siden ... Her
fulgte en Specifikation over overflødig Tilførsel.
— Jeg er Dem i høj Grad forbunden, Hr. Baron, sagde
Georg artigt, men heldigvis blev alt bjærget
Henning saa noget skuffet ud, men Humøret klarede
straks op, da Georg spurgte, om det ikke kunde more
Baronen, som Kender, at gøre ham Selskab op paa hans
Værelse og se paa nogle Smaating, hvoriblandt han specielt
vilde nævne ostindiske Lommetørklæder.
Baronen, som med største Fornøjelse gjorde Selskab,
var henrykt over alt, navnlig over de veritable Silketørklæder
og over et Stykke Sjalstøj, som han fandt vilde passe
glimrende til en Slaabrok. Og da Georg udbad sig den Ære at
maatte gøre ham en Foræring med dette Sjalstøj og med et
halvt Dusin Lommetørklæder, blev denne Anmodning optaget
med den største Bevaagenhed, og Baronen forsikrede, at naar
han fik den Glæde at se Kaptejnen paa Axelholm, vilde han
udtrykke sin Taknemlighed ved at forære Letsler en Dolk,
som vel ikke havde det Ydre for sig, men som sikkert vilde
have høj Værdi for en Sømand, da den havde tilhørt
Søhelten Norrby, som havde taget den fra en Sørøver paa den
afrikanske Kyst.
Fra dette Øjeblik var der afsluttet en Freds- og
Venskabspagt mellem de to unge Mænd; Og med fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
