Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213-
Forglemmelse af, hvad der tidligere var foregaaet imellem
dem, lod Baronen sig lede ind paa eller indledede rettere
sagt selv sn vidtløftig Beretning om Baderejsen til Marstrand,
ved hvilken Lejlighed han navnlig dvælede ved det af Elvira
omtalte Bal, og med saa livlige Farver skildrede han Fannys
Skønhed, Smag og Ynde, at Georg den ene Gang efter den
anden havde kunnet omfavne Henning og takke ham. Især
bankede hans Hjærte, da Baronen tilføjede:
— Jeg kender flere Personer, og blandt dem først og
fremmest mig selv, som ikke kunde afgøre, hvem den første Pris
skulde tilfalde, enten min Slægtning Elvira eller den
fortryllende Frøken Holmer.
— Virkelig? udbrød Georg noget tankeløst. Hun maa
altsaa have vokset sig smukkere i disse to Aar.
— Utvivlsomt; det er jo netop i denne Periode, Kvinden
navnlig udvikler alle sine Ynder. Jeg ser endnu for mig
hendes smidige Vækst og hvorledes hendes blonde Lokker i
Dansen omsvævede hendes Kavaler, for Øjeblikket en
Krydstoldassistent ved Navn Gran.
Georg for sammen. Dette Medikament smagte højst ilde
men havde en vidunderlig Virkning. Han saa intet andet end
Fannys blonde Lokker, omsvævende den skurkagtige Ture
Grans Kinder. Ilden brændte i ham, og hvis han ikke havde
frygtet for atter at gøre sig latterlig ved en Afrejse, lige saa
pludselig som den fra Gøteborg, nu saa meget mere
ubetimelig som Forretninger krævede hans Nærværelse i
Tore-kow, vilde han have rejst over Hals og Hoved.
Intet Øjeblik faldt det den aabne og ligefremme Georg ind,
at Baron Henning kunde have en privat Grund til at udbrede
sig over Fannys Skønhed og Elskværdighed.
Og man vilde gøre Henning Uret, hvis man troede, at han
kunde gøre sig selv rede for Bevæggrunden til denne
Handlemaade. Ganske vist havde Georg været en medvirkende
Aarsag til hans Livs store Modgang, men Henning havde
allerede indset, at Udfaldet kunde være blevet tvivlsomt,
selv om Georg aldrig havde krydset hans Vej. Der laa
altsaa ingen gammel Skinsyge til Grund for hans Lovtale over
Fanny. Men uden at han egentlig vilde det, paakom der
ham stundom en dunkel Tanke, som tilhviskede ham, at
hvis det kunde tænkes, at Elvira vedblev at være ugift, var
han sikker paa ved Kommandørkaptejnens Død i det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
