- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
214

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214-

at komme til at overtage Ledelsen af hendes Affærer, en Funktion,
hvis Fordel var indlysende, og hvem vidste, hvorledes det i
Fremtiden kunde gaa; hans Hustru var jo Elviras eneste
Slægtning og bedste Ven ....

I alle disse svævende Tanker fandtes dog hverken Plan
eller alvorlig Beregning. Men nu vilde Tilfældet, at det var
lykkedes ham at overbevise sig selv om, at Fanny virkelig
var en Engel, som maatte eje alle de Egenskaber, der
udfordredes til at gøre en Sømand lykkelig, og navnlig da Georg,
hvem hun havde viet hele sit Hjærte.

Herrerne blev sammen, indtil Tjeneren kom med
Underretning om, at det øvrige Selskab var samlet i den gamle

Friherreindes Dagligstue.....

Det var en sand Fornøjelse at se Tante Rezia paradere
foran et Tebord. Den gamle Dame lagde der en saa
indtagende Ynde for Dagen, at man næppe kunde se sig mæt
paa hende. De endnu fine Hænder ordnede Kopperne med
en Smag, som, uagtet den ikke forefaldt indstuderet, alligevel
røbede den fuldendte Kunst. Tante Rezia behandlede
Te-serveringen kunstnerisk. Hun tildrog sig ved disse højtidelige
Lejligheder alles Blikke, hvilket udgjorde en velgørende
Balsam for Smærten i hendes værkende Haand. Men selv om
Pinen havde været aldrig saa stor eller om hun havde brændt
sig aldrig saa slemt, vilde hun ikke, før Tidens Fylde var
kommen, have sat Tepotten fra sig, thi saa naturligt dette
end havde været, vilde dette have forstyrret hele Effekten,

For en Sikkerheds Skyld stod alligevel nu Jomfruen bag
ved Stolen. Men det hele gik fortræffeligt, og med et fint
Smil læste den gamle Dame sin Triumf i Selskabets Øjne.
Nu kom Programmets anden Afdeling.
Téen var taget bort. De unge Damer satte sig med
deres Broderier tættere ind til Bordet, da Tante Rezia, som
netop var ved at gøre Kajtejn Letsler nogle Spørgsmaal om
hans Rejser, lidt efter lidt med Hovedet skød den paa behørigt
Sted anbragte Pude højere op, indtil den tilsidst kom op over
Stoleryggen og faldt paa Gulvet.

Efter at dette var sket, lod Fante Rezias Opmærksomhed
til at være lige stærkt fængslet, men var alligevel i høj Grad
spændt, thi til hendes yderste Forbavselse indtraf det ubegribelige
Tilfælde, at den lille fromme Vendela, til Tak for al den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free