Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216-
Fanny befandt sig i en-Tilstand mellem Søvn og Vaagen.
Hun tænkte paa alle søfarende, men først og sidst paa Georg,
som hun saa for sig i alle mulige Skikkelser, og hendes
Indbildningskraft udmalede et Skibbrud fuldt saa uhyggeligt som
det virkelige.
— Ak, ak, min Georg! sukkede hun og befriede sig med
en Kraftanstrengelse af Søvnens Fængsel, — kommer Du mon
nogensinde tilbage? Og hvis Du kommer ....
Dette Suk, dette Spørgsmaal var utallige Gange fløjet
over Fannys Læber, men aldrig havde Hjærtets Anelser kunnet
besvare Spørgsmaalet tilfredsstillende.
Efter at Elvira havde besøgt Marstrand og Strand, havde
Fanny, som vurderede sin egen Skønhed, sine egne Fortjenester
meget lavt i Sammenligning med sin Medbejlerindes, næret
mindre Haab end nogensinde. Nu følte hun alligevel ikke
mere den usigelige Smærte, som nagede hende, da hun, efter
Georgs Frieri og Afrejse til Gøteborg, i dødelig Uro afventede
Opfyldelsen af hans dristige Løfte, eller den Pine, hun senere
følte, da dette Brev, som skulde overbevise hende om hans
Troskab ... aldrig indtraf.
Efter denne-Tid foresatte Fanny sig i Begyndelsen med
hele sin Viljekraft at søge at glemme Georg. Thi hvad vilde
det føre til, om han ogsaa en Gang vendte tilbage? Ved
den første Lejlighed, der førte ham i Elviras Nærhed, vilde
han paa ny give efter for den Magt, hun udøvede over ham.
Fanny skulde dog lære at kende, hvor svag Viljens
Magt er mod Hjærtets. Tre Maaneder var ikke forløbne,
inden hun atter betragtede den fraværendes Skæbne som
sin egen.
Bekendtskabet med Elvira havde udøvet en mærkelig
Indflydelse paa Fannys Følelser. Hun kunde ikke elske den
Kvinde, som Georg havde foretrukket for hende, men Elvira
syntes heller ikke skabt til at bære den forsagendes Lod.
Den skønne, ildfulde Elvira, hvis Passion Fanny læste langt
tydeligere, end Elvira troede, havde ganske vist ikke Vilje til
at give efter. »Hvem maa da gøre det? — Ta, hvem?«
Mellem Fanny og Elvira havde Geoigs Navn aldrig været
nævnt. Den ene forstod dog saa godt, hvad den anden tænkte,
og de greb sig ofte selv i, med glødende Kinder, forsigtigt
at kaste et Blik i hinandens Hjærter. Snart søgte den ene
den anden med en Iver, som om de aldrig stærkt og uud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
