Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217-
sletteligt nok kunde indprænte sig hinandens Træk i Mindet,
og snart flygtede de for den isnende Kulde, de indgød
hinanden.
Efter Elviras Udflugt til Johannesskæret, havde Fanny
foresat sig, hvis Georg endnu en Gang skulde stille Valget i
hendes Magt, at give ham et afslaaende Svar, men dog paa
en Maade, som ikke skulde volde ham Selvbebrejdelser, thi
tynget af dem, vilde Georg aldrig kunne blive lykkelig, ikke
en Gang med Elvira.
Dette var dog kun en halv Beslutning; den skulde ikke
modnes, førend hun saa, hvorhen Georg ved sin Hjemkomst
styrede Kursen.
I de sidst forløbne to Aar havde Fanny vedblivende
besøgt Eneboeren. Og skønt han altid modtog hende som
en varmt elsket Datter, saa og følte Fanny allivevel, at den
gamles Tanker ikke fæstede sig ved den Forestilling i Ordets fulde
Betydning at kalde hende Datter. Ja, efter Elviras Besøg
havde han endog en Gang hentydet til sit Ønske; at Sønnens
Valg maatte falde paa hende, saafremt han kunde vinde et
saadant Parti.
Dette saarede egentlig ikke Fanny, der var overbevist om
at Faderen havde Bevæggrunde, som i hans Tanker absolut
forbandt Sønnens Lykke med Elviras, og det virkede heller
ikke afgørende paa hendes Beslutning, i hvilken hun ikke
vilde lade! sig lede af noget andet end Hensynet til Georgs
virkelige Lykke.
Det var disse Tanker, som nu, da hun vidste, at Georg
var paa Hjemrejsen, optog hende under de feberagtige Drømme.
Hun gennemgik i Indbildningen de Breve, hun Tid efter anden
havde faaet fra ham, og hvilke hun ikke havde vovet at besvare,
fordi hun ikke havde villet give ham et Haab, der senere
vilde blive bindende for dem begge.
Pludseligt satte hun sig op og lyttede.
En dump, besynderlig Larm hørtes baade over, under og
omkring hende.
Hendes Hjærte begyndte at banke. Men tilsidst blev
Lyden for tydelig til at hun kunde tage fejl; det var Mennesker,
som listede sig omkring og tumlede med tunge Genstande.
— Det er Tyve, tænkte hun og var hurtigt oppe, men
hun havde næppe faaet Klæderne kastet paa sig, før Døren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
