Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228-
ved Assistentens Overbærelse, ikke i Fremtiden vil være
nogen Erstatning for den Bevidsthed, at Du havde været
Skyld i min Ulykke.
— Er dette nej Dit sidste Ord?
— Det maa det være, Far, og jeg forsikrer Dig, jeg gør
ikke nogen Forandring heri. Og lad os nu vise os saa rolige
som muligt; vi maa ikke give ham den Overvægt at se os
svage og forskræmte.
I Vrede forlod Holmer Værelset. Og da han igen
traadte ind til Toldassistenten, behøvede denne ikke at spørge
om, hvilket Budskab han bragte.
— Hun er ubevægelig, ser jeg. Og hvor stor Ture
Grans Egenkærlighed end var, faldt det ham ikke ind
personlig at forsøge sin Lykke, thi flere Aars Erfaring havde
tilstrækkeligt overbevist ham om Fannys Modvilje til at han
kunde tro, at det nogensinde kunde lykkes, efter at hun
havde foretrukket hellere at sætte sin Faders Formue paa
Spil end at modtage Frieriet. — Tror De ikke hun kan
skifte Sind?
— Aldrig, naar hun en Gang har sagt Ordet — og uagtet
jeg er hendes Fader, har jeg en vis Respekt for hende.
— Naa ja ... saa til Forretningerne, Hr. Grosserer.
Og i et Nu forvandledes den indsmigrende Frier, den
sleskende Ven sig til en barsk Embedsmand, og Forvandlingen
skete saa pludseligt, at Grosserer Holmer ikke kunde se,
hvornaar han kastede denne Maske og tog den anden paa.
Toldassistenten gik hurtigt ned til Broen og kaldte paa
sine tjenende Aander, hvorefter han i Kongens og Lovens
Navn forlangte alle Nøgler, paa Grund af at Grosserer
Holmer var mistænkt for i sit Hus at skjule indsmuglet Gods.
Holmers Mod var i den Grad sunket, at ikke alene hans
Haand, men hele hans Legeme skælvede, da han rakte
Nøglerne frem.
Efter Opfordring af Krydstoldassistenten stolprede han
med til Pakhuset og Kælderen, som først skulde undersøges.
I Pakhuset fandtes, under et helt Bjærg af Tovværk,
Sejldug og gamle Trosser, en Luge, som førte ned til et
mindre Rum, udhugget i den Klippe, paa hvilken Pakhuset
laa, og i Hr. Tures Øje spillede en friskere Glød, da han
befalede sine Folk at tage de der værende Fade op.
Derefter blev Kælderen Maalet for Toldassistentens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
