- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
227

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227-

— Du behøver ikke at sige et eneste Ord, Fa’r; selv
om jeg ikke havde gættet mig til det altsammen, vilde jeg
straks kunne læse det paa Dit Ansigt.

— Saa meget desbedre, mit Barn. Naar Du ved det,
behøver vi ikke at snakke længe om Sagen. Det er virkelig
Assistentens bestemte Hensigt, hvis han ikke faar ja, straks
at foretage Visitation, og jeg er bange for, at mine
Gæmme-steder ikke vil undgaa ham.

— Jeg er bange for det samme, Fa’rl Men nu kan
Sagen ikke ændres, og der er ikke andet for end at sætte
Nøglerne i Dørene.

— Er Du stik tosset — sagde jeg Dig ikke i Gaar, at
den Beslaglæggelse, naar Mulkten kommer til, kan
Halvdelen af min Ejendom ikke dække. Jeg har desværre vovet
mig ind i forvovne Spekulationer sammen med en anden
Købmand, en Matador. Pakkerne indeholder kostbare
Silke-og Møbeltøjer, tyrkisk Garn og lignende Kram. Jeg bliver
ulykkelig; jeg mister ikke alene en stor Del af min Formue
men Assistentens Had vil gøre, at jeg for Fremtiden ikke
kan klare mig. Jeg bliver igen en lille Skillingskøbmand og
maa maaske oven i Købet gaa fallit.

— Men ikke desmindre, sagde Fanny med fast Stemme,
er der ikke andet at gøre, end at lade Visitationen ske, selv
om vi saa skal miste alt, hvad vi ejer. Hellere det Tab, end
at jeg skulde ødelægge hele min Fremtid. Min Lykke er
for kostbar, Fa’r, til at jeg vil lægge den i Vægtskaalen for
Penge; jeg gifter mig aldrig med Ture Gran.

— Du vil altsaa se Din Fader ruineret.

— Du kan ikke blive ruineret, fordi Du lider et
betydeligt Tab. Vi maa begynde forfra igen og gøre mindre
Forretninger.

— Forretninger, naar man har mistet Krediten? Fanny,
mit Barn, Du burde betænke, hvad Du nu saa hurtigt og
ubetænksomt vil afgøre. Dette Stød vil udøve en frygtelig
Indflydelse paa mit Humør, og kan Du, som altid har set
med hvilken Glæde, jeg opfyldte dine mindste Ønsker, saa
unaturligt koldt afslaa den første Bøn, Din Fader retter til
Dig?

— Det kan jeg, fordi jeg ved, at min Lykke er Dig
kjærere end alle Dine Ejndele, og at alt, hvad Du vinder

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free