Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237-
mig til at komme hertil, hvis ... hvis Fanny vil tage til Takke
med mig? Hvis hun mener, at hun kan og bør tilgive mig,
saa kommer jeg ikke mere til Hælgenæs — jeg vil da i
mange Aar ikke en Gang vende tilbage til Sverige.
— Og Deres Hustru?
— Hun, svarede Georg med usikker Stemme; min Hustru,
hvis hun bliver det, følger mig.
Atter flød Blodet i .stærke Bølger gennem Elviras Aarer.
Hendes Selvbeherskelse udholdt nu en frygtelig Prøve, men
et Tilbageblik paa, hvad der for to Aar siden fandt Sted
mellem hende og Georg, farvede hendes Kind med Harmens
Rødme. Hun rejste sig, tvang sine Læber til et Smil og gik
med faste Skridt ud og op ad Trappen til sit Værelse.
Da hun kom derind, sank hun ned paa den første Stol,
forvandlet fra en rolig, stolt Skønhed, til en med Skinsyge,
Sorg og Fortvivlelse kæmpende Kvinde. Men kun en Minut
sad hun her med sammenfoldede Hænder; i den næste kastede
hun sig voldsomt ned paa Sofaen og gav helt og holdent
efter for sit Sinds vilde Oprør. En konvulsivisk Hulken rystede
hele hendes Legeme, men hun fældede ikke en Taare. Hendes
Øjne brændte, hendes Blod brændte, hendes Sjæl, hendes
Hjærte, hendes Hoved, alt stod i Brand; hun sank hen i et
Ildhav. Hun nærede det Ønske, at Kræfterne maatte forlade
hende og alle Sanser sløves. Men tværtimod — de vedblev
at være spændte, spændte til det yderste; hun fik forøget
Ævne til at lide, mangefold Liv at give til Pris for Skinsygens
Furier.
Hun vred og vendte sig, men uagtet hun lukkede Øjnene,
stod Fannys Billede med de lyse, flyvende Lokker, ved Siden
af hans. Fanny var hans Hustru ... I den fortrolige Kahyt,
som af den elskende Ægtemand var bleven omhyggeligt
indrettet for den tilbedte Mage, sad de sammeni, spøgende,
kærtegnende, lykkelige, medens hun, den forsmaaede, i uendelig
Kval talte Dage og Nætter.
— Nej, nej, afbrød hun sine Tankers dræbende Gang,
jeg kan ikke udholde dette. Er jeg da skabt til at henslæbe
mit Liv i Elendighed, medens hun tager den Himmel i
Besiddelse, der er lukket for mig, og følger ham paa Havet, i
Stormen, til fremmede Lande, gennem Livet, i Døden ... Og
hvorfor, hvormed har hun fortjent dette? Har ikke ogsaa jeg
elsket ham ? — jo, og dobbelt, tyvedobbelt mere end hun har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
