Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236-
hvis det bliver til Alvor med Fanny, saa vover jeg aldrig,
aldrig mere at gense hende.
I det samme kom netop hun, hvem han vilde fly, hen
til ham og spurgte ham i sin sædvanlige venlige Tone, hvad
det var, der optog hans Tanker.
— Min Hjemrejse, svarede Georg.
— Deres Hjemrejse? Underretningen kom saa pludseligt,
at hun helt og holdent faldt ud af den hidtil med saa stort
Held spillede Rolle; hun blev rød ... hun skælvede.
Georgs Blik opfangede disse Tegn, og hans Hjærte bankede
voldsomt.
— Ja, sagde han sagte, jeg vender i Morgen tilbage til
Johannesskæret.
— Er der kommet foruroligende Efterretninger?
— Nej, det er ikke noget Brev, der kalder mig.
— Hvad da?
— Den Pligt, som allerede burde være opfyldt.
— Jeg forstaar Dem. (Elviras Kinder blev nu lige saa
hvide som de nylig havde været røde.)
Georg vovede ikke at sige et Ord mere. Han vilde
forlade Værelset for at befri sig for det nu dobbelt farlige
Naboskab af en Kvinde, som det var hans strænge Pligt at fly
indtil alt var afgjort, men der fordredes en uhørt Styrke til
at gaa netop i det Øjeblik, da han mente at have opdaget,
at Isskorpen kun havde været et Skjold, som skulde dølge
den endnu lige stærkt glødende Ild ... Han benyttede sit
sidste Herredømme over sig selv til at bortfjærne sig, men
standsede ved Tærskelen; han syntes — men det var lam en
Indbildning — at Elviras Stemme sagte, ligesom en Gang
tidligere, kaldte ham tilbage.
Elvira sad ubevægelig. Hendes Kind beholdt den samme
hvide Farve, men ikke et Ord kom over hendes Læber.
Dette var for meget, for haardt, umuligt At udholde.
... — Frøken Elviral
— Kaptejn Letsler — jeg ... jeg ved ikke ... jeg tror,
at jeg ikke rigtigt opfattede Formaalet for Deres Rejse. En
Pligt ...
— Min Ære, stammede Georg.
— Ja rigtigt! og De gør vel i en Gang imellem at tænke
paa den. Ser vi dem ikke mere paa Helgenæs?
— Nej, hvad skulde jeg her? Hvorledes skulde jeg driste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
