Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240-
Han tilbragte en Del af Aftenen med at pakke sine Sager
ind, men da han hvert Minut atbrød sig selv med at se paa
Uhret, om det endnu ikke var Tetid, gik det ikke saa meget
hurtigt.
Endelig traadte Tjeneren ind med den utaalmodigt ventede
Tilsigelse.
— Nu, tænkte Georg, faar jeg Vished. Er hun heiler
ikke inde nu, saa er hun syg — syg for min Skyld, og intet
Menneske faar mig da til at rejse ud af Stedet uden at anvende
Tvangsmidler.
Han traadte ind i Salen og havde ondt ved at
tilbageholde et Udraab af Glæde, da han saa Elvira sidde i Sofaen
med smilende Læber og frisk Rødme paa Kinderne.
Hun havde altsaa ikke været syg; hun havde blot
for-smaaet at se ham i den korte Tid, der endnu var tilbage.
Men Georg forsmaaede ikke at se hende; hans Øjne kunde
næppe et Sekund rive sig løs fra hendes Ansigt, og med
Undren gav han da Agt paa den Omstændighed, at Blodet,
som ellers vekslede saa hurtigt paa hendes Ansigt, var
ligesom fastvokset i den fine Blomst paa hver Kind.
Efter at Teen var bleven taget bort, kunde han ikke
modstaa Fristelsen til at sætte sig ved Siden af hende i
Sofaen, og da — hvad opdager ikke en Elskers Blik? — saa
han tydeligt, at de fine Roser var anbragt ved Kunst, og at
den Grund, de hvilede paa, var hvid som Sne.
• Hvilket Indtryk denne Opdagelse gjorde paa Georg, fattes
let. Han forstod nu, hvorledes hun anstrængte og havde
anstrængt sig for at skjule en Kærlighed, som aldrig en
Minut havde været udslukket, og Bevæggrunden til denne
Handlemaade, da hun allerede længe maatte have indset hans
Svaghed, stod nu for Georg i et Lys, som — vi nødes til at
tilstaa det — ikke kom Sandheden nær.
Det løb rundt for ham. Han syntes, at de var ene, han
bøjede sig dybt ned og støttede i Forvirringen Hovedet mod
hendes Arm. Med en hurtig Bevægelse trak hun den tilbage
... Forbindingen løsnedes, og et Par Bloddraaber rislede ned
over Haanden.
Georg saa dem. Atter en Oplysning.
Hans Øjne søgte Elviras og fandt dem. Det blev et
langt, lidenskabeligt, brændende Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
