Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
omkring mig? Hvem svæver uophørligt for mine Øjne? Er
det ikke hende? Jo, det er min Nikoline ... Hvor dette
Navn nager mig, hvor det piner mit Hjærte! Jeg gjorde
hende ikke lykkelig, aldrig lykkelig; det var kun at
Medlidenhed med mig, at hun syntes saa ... Men var jeg da
lykkelig? Jeg var det kun saa længe jeg kunde drukne min
Sorg og mit Samvittighedsnag i hendes Smil og kærlige
Blik.
Ak, Nikoline, nu ser Du mig i min Nøgenhed, ser hvad
jeg har gjort, hvad jeg har opofret for at faa Lov til at eje
Dig. Du anede intet,. men nu, da alt er Dig klart, vender
Du Dig maaske bort fra mig? Gør ikke det I Englene kan
jo tilgive — vend Dig ikke bort; paa mine Knæ tigger jeg
Dig om Tilgivelse.
Hvor vildt det end stormer udenfor Johannesskæret,
indeni mig stormer det endnu værre; ak, om jeg vovede at
kaste den ene Storm i den anden; men nej, en saadan
Vellyst er ikke til for mig, jeg maa leve for Draabe efter Draabe
at synke den bittre Livssaft, til Flasken bliver tom ... Mit
Hoved er ikke godt! jeg vilde jo indbilde mig, at jeg havde
en vis Ro; jeg vilde jo nedskrive disse Bekendelser til vor
Georg — til Nikolines Søn ...
Jeg elskede Helgenæs. Denne smukke Plet paa den
ensomme Strand var min Verden, og hver Gang jeg vendte
tilbage fra en Rejse, lovede jeg mig selv ikke saa snart at
forlade den, thi intet Sted følte jeg den sande Glæde og
Hyggelighed, som jeg nød i Hjemmet
Den første Ungdomsrus, troede jeg, var forbi. Endskønt
jeg endnu ikke var en og tyve Aar, troede jeg, at jeg
allerede modnedes til en rolig og kraftig Mand.
Ak, hvor helt anderledes blev det ikke I
I Danmark havde jeg en Ven. Tør jeg vove at
nedskrive Richard Tanks Navn ... nej, Pennen falder, jeg maa
hvile et Par Dage og vænne mig til at se det paa Papiret,
hvert Bogstav indeholder et Anklagepunkt ...
Richard Tank var ikke rig paa jordisk Gods, men desto
mere paa Ære, Selvstændighed og ædel Tænkemaade. Han
var en stolt Mand med et agtet Navn, og det var hans
højeste Ønske at overlevere det lige saa uplettet til sine
Efterkommere, som han havde modtaget det af sin Fader.
Paa en Rejse grundlagdes vort Bekendtskab. En mæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
