Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
leve dette Liv, og dog ... jeg maa Fod for Fod
gennem-vandre Erindringens udbrændte Ørken.
Jeg er fejg . . . jeg har Ikke været det før, men jeg
føler Rædsel for at se disse Skikkelser rejse sig af deres
Grave. Og det er mig, der skal vække dem — mig, hvis
Ønske er, at de maatte sove længere end til Dommens Dag,
og at jeg selv maatte sove ved deres Side, det vil sige, hvis
denne Søvn var evig Tilintetgørelse.
Hvad . . . banker det ikke paa Døren? . . . Nej, det er
Stormen; et Pust fra Guderne — det køler saa godt . . .
Læg Eder tilbage til Ro i Eders Gravel Jeg vil Eder ingen
Ting . « . ingen Ting . . .
Hvad er det for Vanvid jeg skrev igaar? ... O, Usselhed,
naar Sjælen lader sig bøje under det vilde Raseri. I Dag
raser jeg ikke.
Richard var gift. Han boede i det lille Landsted med
sin Hustru, Leopoldine.
Leopoldine tilbad den Mand, hun havde valgt. Han
forgudede sin unge Kone, og begge fortjente gensidig denne
Forgudelse, thi de var begge to aidle, saaledes som den
højeste Kærligheds Afbilleder bør være. Men findes der et
Paradis uden Slangen?
Ved dette Tidspunkt (jeg var nylig fyldt en og tyve
Aar) kendte jeg kun Kærligheden af Navn. Men jeg saa
Leopoldine under flere Ugers Samvær og lærte paa en Gang
at kende tre frygtelige Fjender for min Ro: Kærlighed,
Skinsyge og Selvforagt.
Richard, der var langt fra at nære en for mig saa
krænkende Mistanke, førte uophørligt den fortryllende Kvinde ind
paa min Vej. Han ønskede, at et fortroligt Venskab ogsaa
skulde finde Sted mellem hans Ven og hans Hustru.
Og min onde Aand tillod, at Leopoldine ogsaa i denne
Retning tænkte som Richard. Jo mere jeg undveg hende,
desto mere søgte hun mit Selskab for at overvinde den
Uvilje, som hun i sit rene Sind troede, jeg nærede imod
hende, fordi hun havde berøvet mig den første Plads i Richards
Hjærte. Jeg lod hende blive i denne Tro. Thi min Sjæl
følte en Afgrundens Salighed, naar hun med det uskyldigste
Koketteri søgte at tildrage sig min Opmærksomhed og mere
end en Gang i spøgende Trods sagde til sin Mand: »Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
