Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Hun lo og trak ikke Haanden tilbage, før jeg som i
Vildelse trykkede endnu et Kys paa den.
— Naa, naa, Hr. Baron, jeg bryder mig ikke om en saa
fuldstændig Bod; har man vel nogensinde hørt, at man
kysser paa Haanden mer end en Gang, naar en velopdragen
Mand gør en Dame en Undskyldning? Men da Forseelsen
var overordentlig stor, maa jeg vel anse Efterspillet for en
oprigtig Ytring af Bedrøvelse og Anger.
Havde hun kastet det første Blik i mit Hjærte, eller
havde hun kun spøgt?
Det lik jeg aldrig at vide.
Hendes Ord vækkede mig imidlertid, og jeg beherskede
mig. Da Richard en Time senere kom hjem, havde jeg fattet
mig saa fuldstændigt, at han med jublende Glæde raabte:
— Gud ske Lovl Du er bedre og muntrere end Dine
Breve . . . Tak, fordi Du kom, kære Vilhelm; jeg var lige
ved at forlade Hustru og Barn for at opsøge Dig og faa Dig
til at blive Menneske igen; for ser Du, mit Hjærte er ikke
forandret. Og han trykkede mig ind til sit trofaste,
tillidsfulde Hjærte.
Hvilket Liv der nu begyndte 1
leg vandrede ved Randen af en Afgrund . . . Men de er
vanskelige at se, disse Afgrunde, over hvilke der vokser
berusende Blomster.
Aldrig har et Ægteskab været lykkeligere end Richards
og Leopoldines. I hendes Hjærte brændte en inderlig
Kærlighed, og der boede han ene som Selvhersker, medens jeg,
skælvende af Skinsyge, stod udenfor og kastede misundelige
Blikke derind.
Og alligevel — alligevel holdt jeg af ham.
Jeg havde svoret paa at forlade Sorgenfri, saasnart Richard
eller Leopoldine selv forstod min virkelige Tilstand, men saa
længe jeg formaaede at beherske mine Blikke, mine Ord og
Handlinger, vilde jeg blive. Jeg vidste alt for godt, at jeg
aldrig mere vilde gense hende; for havde jeg endnu en Gang
Mod til at fly Faren, vilde jeg ved Ed — ja ved at gifte
mig, det maatte saa blive som det vilde — afskære mig den
Mulighed at begaa Forræderi imod Venskabet.
Jeg har ofte troet, at hvis Leopoldine havde besvaret
mine Følelser, da vilde Foragten have overvundet Kærligheden,
men hun var saa hæderlig, saa helt og holdent opfyldt af
in 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
