Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Din Erindring synes at se en gammel Mand, med hvis
graa-sprængte Bakkenbarter Du ofte har leget, tror at have dette
Billede fra en Drøm ....
Inden jeg endnu havde kunnet beslutte mig til at rejse
tilbage til Norge, indtraf en tidlig og stræng Vinter, og vi
maatte overvintre i vore Taarnkamre, da det var umuligt at
færdes ad Landevejen.
En Aften traadte Ignelius ind paa en Maade, som
tydeligt viste, at han var i stærk Sindsbevægelse. Han gav mig
et Vink om at følge med ham ud i det yderste Værelse, hvor
han fortalte mig, at Baron Arnold uformodet var kommen
hjem.
Denne Nyhed gjorde mig meget nedslagen, fordi jeg
indsaa, at det nu vilde blive umuligt for Ignelius, uden at vække
Mistanke, at udføre det samme som hidtil, medens han alene
havde været den øverste Avtoritet paa Stedet. Thi selv om
den gamle Friherreinde havde Overledelsen i den indre
Husholdning, kunde man dog være sikker paa, at hvis hun havde
fattet nogen Mistanke, vilde hun med sin velkendte
Familje-stolthed, aldrig forraade den Person, hvis Død hun havde
anset som en Lykke for Familjen.
Snart indsaa jeg det kloge i at følge Ignelius’ Raad, at
betro mig til min Fætters Ære. Arnold havde uden Tvivl
aldrig haft nogen Tvivl om Rigtigheden af min Død; men
selv om det nu smærtede ham at sidde inde med Ejndommen,
hvis lovlige Ejer levede, maatte det dog være lige saa vigtigt
for ham som for mig at iagttage den dybeste Tavshed.
Dagen efter hans Hjemkomst, paatog Ignelius sig at
forberede ham paa den rystende Nyhed. Og med det Ædelmod,
som altid havde udmærket ham, ønskede han at kunne gøre
alt for at forsone mig med min haarde, selvvalgte Skæbne,
og forlangte straks at blive ført til Taarnkamrene.
Jeg havde sagt Nikoline, at Godsets Ejer var kommen
hjem, og at jeg havde betroet mig til ham, da han var en
almenagtet Mand____
Vort Møde var sørgeligt. Han var dog mere bevæget
end jeg, og i en Tone, hvis ærlige Oprigtighed jeg ikke kunde
tage fejl af, sagde han:
— Jeg bønfalder Dig, Vilhelm, om at træde offentlig
frem ög gøre Dine Fordringer gældende. Hvor let kan ikke
en Tilfældighed have reddet dit Liv?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
