Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
den ringe, men gudfrygtige Fiskersøn, den fattige
Vesterø-Nisse!
Han havde ingen spidsfindig Lære, mod hvilken jeg kunde
kæmpe, han havde kun sit varme Hjærte, sin dybe
Menneskekærlighed, sin levende Tro og sin Bibel, som han havde arvet
efter sin Fader.
Han tænkte aldrig paa at lære andre, men hans Eksempel
var lærerigt. Hans Ro, hans Underkastelse, hans Fromhed,
og de Ord, han tog ud af sin ukunstlede Sjæl, bevirkede hos
mig, hvad aldrig den dybsindigste Theolog, selv med den
bedste Vilje til at hele mit Hjærtes Saar, vilde have bevirket,
thi det var det ubeskrivelig jævne i Ynglingens Tanker og
hele hans sandt gudfrygtige Liv og Levned, der lidt efter
lidt optøede den Isskorpe, som havde lagt sig om mit Hjærte,
og som derinde tændte Trangen til at bede.
Og nu, min Georg, mit Barn, efter at jeg nærer denne
Trang, har den saa længe savnede Fred begyndt at vende
tilbage til min Sjæl. Nu og altid er jeg en dybt angrende
Synder. Men jeg har ogsaa set Guds Naade aabnes for den
angerfulde; jeg lider ikke mere haabløst. Mine Nætter bringer
Søvn, og ikke mere gyser min Sjæl for Døden. Hele mit
Liv er nu en stadig Beredelse, og enten den bliver lang eller
kort ... Herrens Vilje ske!
De verdslige Ønsker, som endnu staar tilbage, og som
hindrer min fuldkomne Fred, er ikke andre end dem, der
angaar Din Lykke. Lad Gud styre ... og hans Styrelse var
aabenbar, da han førte Skibsdrengen og Kommandørkaptejnen
sammen.«
(Her nedenfor fandtes yderligere en Tilføjelse, skrevet da
Georg sidst var paa Johannesskæret, netop paa samme Tid,
han mod sin Faders Ønske rejste til Sirand for at fri):
»Gud har styret. Du har set Arnold von U’s Datterj
Du har set Elvira. Du elsker hende — og dog gaar Du i
Dag ud for at begære en anden til Hustru.
Faar Du Fannys ja, saa maa jeg tro, at jeg har taget
fejl, og at det, hvorom jeg saa ivrigt har bedt, ikke vilde
komme til at udgøre Din Lykke. Men giver Fanny Dig et
Afslag, hvilket nok kan ske, da hun er en Kvinde med et
ædelt og fast Sind, netop en saadan Kvinde, som formaar at
bære en Ulykke uden at bukke under, saa tror jeg fuldt og
fast, at det er den Højestes Vilje, at Du skal forenes med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
