Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Pige af Dit eget Blod, den eneste, som kan gengive Dig,
hvad jeg, Din Fader, har frastjaalet Dig ... dog, hvad siger
jeg? Kan hun ogsaa gengive Dig Dit Navn? Aldrig . . . .
aldrigl ....
Georg, min ædle Søn, forlanger jeg for meget, idet jeg
ønsker, at Graven maa gæmme mig for Dit Blik, naar Du,
efter at have læst dette, vender tilbage til Johannesskæret?
Men lever jeg da, saa bliver mit sidste Ønske det samme
som nu: Din Forening med Elvira. Faar jeg at høre, at den
har fundet Sted, da vil jeg endnu en Gang her paa Jorden
kunne være lykkelig, lykkelig ved Dig — og saa tør jeg vove
at anraabe mit Livs gode Engel om, at hun bønfalder om
min Forløsning af mit lange Fangenskab.«
Tiende Afsnit.
En af de to.
Andet Kapitel.
Stormens Susen, Havets Brusen, Brændingens Brølen havde
tusinde Gange tidligere sammensmæltet deres stærke Akkorder,
men endnu aldrig havde denne Musik formaaet at døve
hans Øre.
Men nu, med Øjnene fæstede paa disse Blade, som kun
indeholdt et Menneskelivs korte Saga, følte han sig i denne
trykkende Luft omsuset af Lidenskabernes Brændinger, Sorgens
Veraab og Angerens Dødskval — saa sønderknust, saa bedøvet,
at alt sammenblandedes i Uorden i hans Sanser.
I Indbildningens Fartøj drev han for Vind og Vove
omkring paa dette ubekendte Hav, slynget snart hid, snart did,
stræbende efter at finde en Ankerplads.
Endelig lyste en vejledende Straale for ham; det var
den første ordnede Tanke, og det var ikke nogen egenkærlig
Tanke:
— Og jeg, jeg har ikke skyndt mig til min ulykkelige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
