Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
jeg hverken kunne finde Fred eller Lykke, hvis jeg ikke
endnu en Gang lægger min Skæbne i Fannys Hænder; hun,
hun alene skal fælde Afgørelsen. Giver hun mig — saaledes
som jeg er og har været — sit trofaste varme Hjærte, siger
hun: »Georg, til Trods for alt, hvad der er sket, vil jeg
tilgive Dig, tro Dig og blive Din, da jeg ved, at Du ikke er
halvt saa vild og slet, som det kan forekomme andre, der
ikke kender Dig saa godt som jeg, c saa bliver jeg ogsaa
hendes af hele min Sjæl, thi ved Fannys Side kan ikke
findes Ulykker, Utilfredshed og Nedslagenhed. Men forskyder
hun mig, saa har jeg dog gjort alt, hvad en hæderlig Mand
kan gøre for at oprette, hvad ondt han har gjort, ogsaa har
jeg kun, i Stedet for Lykken ved Fannys Side, at søge
Himlen ved Elviras ... Til denne smukke og gode
Beslutning, Fa’er, er jeg, da jeg var nær ved at vakle, bleven ført
af disse Papirer, som jeg troede vilde føre til et ganske
andet Maal. Men Din bittre Skæbne, elskede Fa’er, skal i
det mindste bære den Frugt, at den holder Din Søn fast paa
Pligtens Vej...
— Naa — er Du allerede i Begreb med at rejse, Georg?
hørtes et Par Timer senere Kommandørkaptejnens Stemme.
— Ja, Hr. Kommandørkaptejn, og nu kaldes jeg hjem af
en dobbelt Pligt ... Allerede for et Par Aar siden, da jeg
rejste ud som min egen Mand, modtog jeg af min Fader
nogle vigtige Papirer, som indeholdt Beretningen om hans
Livs Tildragelser. Men maaske vil De, Hr.
Kommandørkaptejn, ikke kunne forstaa, hvorfor jeg har ladet dem ligge
uaabnede lige til igaar Aftes, da jeg, overvunden af en saa
mægtig Følelse, at jeg ikke kunde betvinge den, ilede her
op for at se, om ikke ogsaa disse Papirer vilde gaa i Forbund
med ...
Georg kunde ikke tale ud; han styrtede i de Arme, som
hans gamle Chef og Slægtning faderligt strakte ud imod ham,
og længe stod de saaledes, uden at et Ord afbrød
Tavsheden.
— Endelig! sagde Kommandørkaptejnen, idet han
dæmpede Udbrudet af disse forskælligartede Følelser. — Jeg har
længe, meget længe ventet paa dette Øjeblik, min Søn I Jeg
vidste, Du havde Din Faders Papirer og stolede altid paa,
at den Stund vilde komme, da Du vilde komme til at se klart
i Tingene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
